Anklager tilfreds med vanrøgts-dom

Vanrøgt over flere år var skærpende omstændighed.

vorredom2.jpg

- Jeg er tilfreds med dommen, lyder det fra anklager Karen Østergaard, der er politifuldmægtig hos Midt-og Vestjyllands Politi. Det var hende, der i dag modtog afgørelsen fra Retten i Viborg, der idømte landmand Per Vorre en bøde på 175.000 kroner for at have vanrøgtet sine dyr.

- Dommen ligger meget tæt op ad den påstand som vi nedlagde i sagen på 200.000, så vi er tilfredse, uddyber Karen Østergaard.

Hør hendes begrundelse i klippet herunder:

1:00

Sagen skal dog en tur i landsretten, da Per Vorre straks efter domsfældelsen valgte at anke.