Tidligere chefredaktør ved Dagbladet Ringkøbing-Skjern er død

Søren Rosenlund Christensen døde fredag af komplikationer efter en trafikulykke.

Søren Rosenlund Christensen blev 44 år gammel.
Søren Rosenlund Christensen blev 44 år gammel.

Den ansvarshavende chefredaktør på Nordjyske Medier, Søren Rosenlund Christensen, døde fredag aften af komplikationer efter en trafikulykke tidligere på ugen.

Søren Rosenlund Christensen blev 44 år gammel.

Han tiltrådte som chefredaktør hos Nordjyske Medier 1. september 2019.

Inden da var han chefredaktør på Dagbladet Ringkøbing-Skjern fra 2009 til 2014, hvorefter han kom til Bornholms Tidende som ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør fra 2014 til 2019.

Søren Rosenlund Christensen blev født i Tønder.

Han efterlader sig sin kone og to voksne sønner.

Der bliver lørdag flaget på halv ved Nordjyske Medier.
Der bliver lørdag flaget på halv ved Nordjyske Medier.
Foto: Jesper Bo Winther