Store bededag afskaffes i dag– og den kommer ikke tilbage, vurderer analytiker

Selv hvis en "umage alliance" skulle samles bag at genindføre helligdagen, bliver det svært at finde pengene.

Fagbevægelsens demonstration "Bevar store bededag" på Christiansborg Slotsplads i København søndag den 5. februar 2023.
Fagbevægelsens demonstration "Bevar store bededag" på Christiansborg Slotsplads i København søndag den 5. februar 2023.
Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix

Løbet er kørt for store bededag.

Tirsdag skal regeringens forslag om at afskaffe store bededag til afstemning i Folketinget, og ifølge TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, er der ikke meget at rafle om.

- Jeg tror, man skal nyde den sidste store bededag i år, fordi fra næste år vil det være en almindelig arbejdsdag, og det tror jeg også, det vil være de kommende år, siger han.

Med et flertal i Folketinget kan regeringen nemlig selv stemme forslaget igennem uden støtte fra nogen af oppositionspartierne. Og med de radikales stemmer er der et komfortabelt flertal for afskaffelsen.

Derfor har helligdagen klynget sig til muligheden for en folkeafstemning som det sidste halmstrå. Men det ser heller ikke ud til at blive til noget.

"Kattelem" er lukket

SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og de konservative har i et stykke tid ladet en dør stå på klem for at lægge mandater til en folkeafstemning.

Således var det en mulighed at samle de nødvendige 60 mandater.

Men det står nu endegyldigt klart, at SF og Liberal Alliance afviser at tilslutte sig Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet, som kræver en folkeafstemning.

Derfor kan der kun samles 26 mandater.

- Det var en kattelem. Men når partierne nu melder ud, at de ikke vil gå efter modellen med en folkeafstemning, er det altså ret sikkert, at store bededag bliver stemt væk som helligdag tirsdag, siger Jesper Vestergren.

Kun ”en meget umage alliance” kan slå bak

Forslaget har sparket gang i en hektisk debat, hvor både størstedelen af befolkningen, oppositionen, folkekirken og fagbevægelsen har protesteret.

- Man kan næsten sige, at Gud og enhver mand er imod det her bededagsforslag, siger Jesper Vestergren.

Men hvis man går og håber på, at helligdagen vil genopstå under en ny regering, tror Jesper Vestergren, at man bliver slemt skuffet.

Når både Socialdemokratiet og Venstre står bag forslaget, skal der nemlig en ”meget umage alliance” til for at samle et flertal.

Samtidig er det svært at forestille sig, at en kommende regering vil kunne finde pengene til at indføre en fridag.

- En ting er jo, at man vil bruge pengene på forsvaret. Noget andet er, at der på alle mulige andre områder som sundhedsvæsenet og den grønne omstilling også er stigende udgifter, og der vil man kunne bruge bededagen til det, siger TV 2s politiske analytiker.