Klokken 16.30 indløb en melding om drukneulykke til politiets vagtcentral. Tre personer var faldet i vandet fra molen i Hanstholm Havn. Men inden redningsfolk og politiet nåede frem havde alle tre fået reddet sig selv op af vandet.
- Ingen er druknet, konstaterer vagtchef Sune Espersen, som i forvejen har travlt med en alvorlig trafikulykke i Simmelkær ved Sunds.