Mand død af røgforgiftning

En brand kostede i nat en 57-årig mand fra Thy livet.

Brand i Kjellerup
Foto: Arkiv

En 57-årig mand er omkommet ved en brand i et hus på Ny Refsvej i Hurup Thy natten til mandag.

Politi og brandvæsen blev alarmeret om ilden i huset søndag ved 23.40-tiden. 

Brandfolk fik bragt den 57-årige mand ud af huset. Han var blevet røgforgiftet, og det kostede ham livet. Han blev forsøgt genoplivet, men forgæves, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Årsagen til branden er endnu ukendt. Det skal politiets teknikere nu undersøge nærmere. Det skriver Nordjyske.dk

Pårørende til den omkomne er underrettet, oplyser politiet.