Ja til Tican A/S

Andelshaverne støtter bestyrelsens planer om at omdanne slagteriaktiviteterne i Tican til et aktieselskab.

Det er konklusionen efter to møder mellem bestyrelsen og andelshaverne, skriver LandbrugsAvisen.

Mere kapital

Et aktieselskab giver bl.a. mulighed for, at eksterne investorer køber sig ind i Thisted-slageteriet, som dermed kan skaffe mere kapital.

Brug for ½ mia.

Formanden har tidligere antydet overfor LandbrugsAvisen, at det kan blive nødvendigt med mere kapital. Det bliver formentlig omkring en halv mia. kr. Bestyrelsen skal godkende planerne den 21. september.

 - Jeg forventer, at der er en positiv stemning på bestyrelsesmødet, og så kan vi sigte efter, at omdannelsen er fra det nye slagteri-år, siger Ticans bestyrelsesformand Jens Jørgen Henriksen til landbrugsavisen.dk.

Tican ejes i dag af ca. 350 svineproducenter og omsætter årligt for fire mia. kroner.

 

 

 

 


Læs flere artikler fra Thisted eller i kategorien Erhverv.