36-årige Flindt Bjerg fortsætter

Midtbaneprofilen Christian Flindt Bjerg fortsætter i fodboldklubben Thisted FC.

11FodboldThisted_Hvidovre001.jpg

Veteranen føler sig i en alder af 36 år langt fra færdig med fodbolden.

Det er lysten som er afgørende for, at Christian Flindt Bjerg har forlænget sin kontrakt med Thisted FC. Dåbsattesten skænker han ikke en tanke.

- Jeg har lyst til at spille i Thisted, så det var ikke så svær en beslutning. Jeg føler mig fantastisk rent fysisk endnu, og så længe lysten er der, så fortsætter jeg, siger Christian Flindt Bjerg til thistedfc.dk

Den rutinerede midtbanespillere har optrådt for ni forskellige klubber i sin karriere, danske samt udenlandske.