Kritik af festival: Tyndt program

Der mangler et markant hovednavn på Skive Festival, mener flere af de trofaste gæster.

200411_2Skive_Festival.jpg

Der er knap halvandet måned til årets Skive Festival - men den store musikfest er allerede kommet i strid modvind.

Flere af festivalens trofaste gæster mener simpelthen, at årets program er for tyndt. Blandt andet fordi der mangler et egentligt hovednavn.

- I år er helt klart et lavpunkt i forhold til de seneste år, siger skibonitten Anders Nielsen, der har været med på festivalen 12 år i træk.

Og nyhedsredaktøren på musikbladet Gaffa, John Fogde, er enig.

- Når man som festival har en ambition om at være junis svar på Roskilde, og så ikke leverer navne af den kaliber, som folk har været vant til, så vil der være skuffelse, siger han.

Arrangøren af Skive Festival, Knud Bjerre, kan godt forstå en del af kritikken, men siger, at der stadig kan nå at komme et hovednavn.

Se indslag her:

1:45