Bjergbestigeren er hjemme: - Det er super dejligt

Midtjyllands Lufthavn er næsten tom, for klokken er efterhånden mange. Men en lille gruppe står og venter spændt.

I blandt dem er den professionelle bjergbestiger Rasmus Kraghs forældre og kæreste.

Sidst de så ham havde han taskerne pakket og var klar til sit helt store eventyr. Han ville bestige Mount Everest, verdens højeste bjerg, helt alene og uden at medbringe ilt – og fra den svære nord-side fra Tibet. Hvis det var lykkedes, så ville han have været den første dansker nogensinde til at klare den tur.

Det gjorde det dog ikke. På grund af dårligt vejr måtte han vende om kun 250 meter fra toppen. Det skete den 22. maj, og efterfølgende måtte familien så vente i bekymring, indtil han var uskadt nede fra bjerget.

Nu lander han så i Midtjyllands Lufthavn. Og hans far har tasken fyldt med godbidder til sin søn, der efterhånden har rejst i mange timer.

- Han har selv sagt, at han har savnet grønsager meget, og han har givet udtryk for, at han er lidt træt af ris, fortæller hans far, Niels Hansen, og griner.

I tasken er der vand, bananer, Rasmus’ favorit småkager og nødder.

Endelig hjemme!

Endelig åbner dørene sig i lufthavnen, og Rasmus’ kæreste Liva går straks frem imod bjergbestigeren.

- Hej, hvad så?, siger han til hende, men hun rørt giver ham et kys og en kæmpe krammer.

De bekymrende forældre kommenterer straks på, at han er lidt hæs.

Efter den store krammerunde med sine venner og familie har bjergbestigeren overskud til at give et kort interview til TV MIDTVEST.

- Det er dejligt at sætte fødderne på dansk grund igen. Det er som om, at selvom jeg har slappet af i Katmandu i nogle dage, så er det dejligt at sætte en streg under det kapital i eventyr og begynde at slappe rigtigt af nu, fortæller han.

Selvom han beskriver turen som et eventyr, så har det alligevel sat nogle spor.

- Jeg har det godt, selvom jeg er lidt hæs. Jeg tror lige, at jeg skal have et par uger eller tre til at begynde og få styr på det mentale og det fysiske, og så må vi se på det. Men lige nu har jeg det fint, siger han.

Han er også meget taknemmelig for, at familie og venner troppede op i lufthavnen for at hilse på ham.

- Det er super dejligt. Jeg vidste, at de ville stå her, og det er noget, jeg har set frem til i et stykke tid nu. Lige siden jeg satte næsen nedad oppe fra bjerget, fortæller han.

De næste par dage skal han bruge sin tid på familie og venner og finde ud af, hvad der er op og ned på tilværelsen, efter at projektet er ovre. Der er dog allerede nu tid til en lille smule reflektion over turen, der desværre ikke endte helt, som han håbede.

- Når man står deroppe, så er det svært at tage beslutningen. Men med det samme vidste jeg, at det var den rigtige beslutning. Der er ingen bitterhed eller skuffelse, for jeg har gjort alle de rigtige ting. Nogle gange så går marginalen ikke den rigtige vej. Det er sådan gamet er, siger han.

Han vil ikke love, at han igen går efter toppen. Men han vil heller ikke afvise det helt. Indtil videre går turen bare hjem til forældrene i Skive.