En ulykke spærrer trafikken i begge retninger på rute 15

En ulykke spærrer lige nu Herningvej rute 15 i begge retninger. Fire personer er kommet lettere til skade.

ulykke_endelig.jpg
Foto: Mathias Øgendal / presse-fotos.dk

En trafikulykke på Herningvej rute 15 spærrer lige nu vejen i begge retninger. Ulykken er sket nær krydset mellem Herningvej og Røgindvej.

Der er tale om et harmonikasammenstød, hvor bilen der har foresaget sammenstødet har overset en foran kørende trafik.

Bilen er braget op bagi den foran kørende bil, som derfor er blevet skubbet op i bilen foran den ramte bil. Det fortæller vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Tre personer fra den ramte bil er kommet lettere til skade, og er blevet kørt til Herning Sygehus for at blive tilset.

Manden der var skyld i ulykken blev fløjet fra stedet i lægehelikopter mod Aarhus Universitetshospital. Ifølge vagtchefen skyldes det, at Herning Sygehus lige nu har pladsproblemer.

Det forventes at vejen er spærret et stykke tid endnu.