SF på Mors er i opløsning

Begge byrådspolitikere og en tredjedel af partiforeningen meldte sig mandag aften ud af SF.

26032013_Dahlgaard.jpg

Der er regulær faneflugt i SF på Mors. Mandag aften meldte partiets to byrådspolitikere, Tore Müller og Michael Dahlgaard, sig ud af partiet. Med dem fulgte 18 af 51 lokalmedlemmer. Heriblandt formanden, næstformanden og kasseren i partiforeningen.

Udmeldelsen er resultatet af flere måneders overvejelser. De nu tidligere SF'ere mener ikke, partiet har nogen handlekraft i landspolitik.

- Partiet har ændret linje under Annette Vilhelmsen, så det har svært ved at være med omkring magten i regeringen og gå på kompromis for at nå resultater. For mig handler det om at være med der, hvor man tager beslutningerne, siger Michael Dahlgaard, der er talsmand for SF-udbryderne.

Netop de landspolitiske problemer i SF har været en frustration for kommunalpolitikerne på Mors.

- Vi bruger 80% af tiden på at diskutere, hvordan SF gebærder sig på landsplan i stedet for at bruge tiden på politisk indhold, siger Michael Dahlgaard.

Se interview med Michael Dahlgaard om udmeldelsen:

0:47
Thomas Dahlgaard TLF