Skyr er blevet lidt af en guldkalv for Thise Mejeri. Derfor har en udbygning været nødvendig.
- Det er gået rigtig stærkt de seneste to-tre år, siger direktør Poul Pedersen.
Thise Mejeri forventede elllers, da Skyr blev lanceret på det danske marked i 2006, at surmælksproduktet ville blive en niche. Men nu producerer mejeriet 10.000 tons om året, og omsætningen er steget med 150 millioner.
- Forbruget er så stort ude i butikkerne, at kunderne bliver utilfredse med os, hvis vi ikke producerer noget mere, fortæller Poul Pedersen.
Thise har investeret tyve millioner i Skyr-maskiner og samtidig ansat 18 nye medarbejdere.