Se kortet: Her bor de midt- og vestjyder hvor flest stemmer ja og nej til EU
Om to uger stemmer vi om EU-retsforbeholdet. Tidligere afstemninger viser, at der er store geografiske forskelle, når det kommer til at stemme ja eller nej.
Midt- og vestjydernes syn på EU spænder vidt.
Et dataudtræk som analysefirmaet Electia har lavet for TV 2 viser, at thy- og morsingboerne overvejende har stemt nej ved de fem folkeafstemninger for eller imod mere EU siden 1992.
Omvendt er der væsentlig mere begejstring at spore længere mod syd.
I både Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner har vælgerne i langt overvejende sat kryds ud for ja ved de fem folkeafstemninger.
Der kan være flere grunde til, at nogle midt- og vestjyder er langt mere skeptiske over for EU, lyder forklaringen fra Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Ifølge Derek Beach viser forskningen, at der generelt er en sammenhæng mellem erhverv, uddannelsesniveau, indkomstniveau og holdninger til EU.
Det kan særligt komme til udtryk i kommuner, hvor mange borgere arbejder med håndværk eller servicefag.
- De føler sig måske udsat på grund af den frie bevægelighed i EU, som betyder, at de skal konkurrere med østeuropæiske håndværkere, siger han.
Omvendt er de kommuner med mange højtuddannede unge ifølge professoren tilbøjelige til at være mere EU-positive. Det skyldes blandt andet, at denne gruppe kan drage personlig fordel af, at man har mulighed for at søge job i hele EU.
Samtidig påpeger Derek Beach, at EU-skepsis til en vis grad flugter med den enkelte danskers politiske generelle ståsted.
Således hænger det at være EU-modstander også sammen med eksempelvis nationalisme, modstand mod indvandring og manglende tillid til magteliten i de store byer, forklarer han.
- Hvis man er lavtuddannet eller så at sige er lidt tættere på bunden af samfundet, kan EU måske føles som en spændetrøje for større offentlige investeringer i velfærdssamfundet, siger Derek Beach.
Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet afholdes 1. juni.
