Gymnasieelever tog stilling: Klart flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet

Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet? Det skulle 700 elever fra Herning Gymnasium i dag forholde sig til.

2:41
Bastian Agergaard ( tv.) og Simon Holk Nielsen (th.) er begge elever på Herning Gymnasium. I dag forsøgte de at blive klogere på valget om EU-forsvarsforbeholdet.
Foto: Tina Bangsgaard Christensen, TV MIDTVEST

Det er måske ikke noget, som fylder voldsomt meget i de flestes bevidsthed endnu, men faktum er, at der nu kun er tre uger og to dage til, at vi har muligheden for at gå i stemmeboksen og give vores mening til kende om, hvorvidt vi ønsker, at Danmark bevarer eller afskaffer sit EU-forsvarsforbehold.

Det betyder, at kampen mellem ja- og nej-sigere nu for alvor er gået i gang, men eftersom det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvad det reelt er, vi stemmer om, så var 700 gymnasieelever i dag mødt op på Herning Gymnasium for at blive klogere.

- Jeg håber på at blive klogere på, hvad det er, jeg siger ja eller nej til. Lige nu tror jeg, at jeg hælder til et ja, men det bliver sjovt at se, om politikerne kan gøre mig klogere, fortalte Bastian Agergaard fra Tjørring, der er gymnasieelev på Herning Gymnasium forud for debatten.

700 elever og ni politikere var i dag samlet til debat på Herning Gymnasium.
700 elever og ni politikere var i dag samlet til debat på Herning Gymnasium.
Foto: Tina Bangsgaard Christensen, TV MIDTVEST

Ni politikere argumenterede for eller imod

Opgaven i at klæde gymnasieeleverne på til at afgive deres stemmer blev varetaget af ni politikere, der fordelte sig over hele det politiske spektrum. Det blev til en times lang debat, hvor eleverne blev sat ind i argumenter for- og imod.

Her får du to af dem.

- Man skal stemme nej den 1. juni, fordi vi har NATO som verdens største forsvarssamarbejde, og det er der, vi har sikret vores sikkerhed de sidste 70 år. EU derimod har nølet hver gang, der har været nogle operationer, og så ved vi bare historisk set, at det altid udvikler sig, og at der hele tiden kommer nye ting på. Så jeg synes, man skal droppe EU som en forsvarspolitisk aktør og i stedet satse på NATO, lød det fra Dennis Flydtkjær, der folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

- Nu har vi endelig betalt vores regning til NATO, og så skal vi jo ikke suge på lappen i forhold til det europæiske. Jeg synes, at det danske folketing skal have mulighed for både at sige ja eller nej til missioner, og det vil vi have ved et ja. Det vil stadig kun være det danske folketing, der kan sende soldater ud i verden, selvom det bliver et ja, lød det fra Søren Pape Poulsen, der er formand for De Konservative.

Søren Pape Poulsen fra De Konservative og Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti var to ud af ni politikere, som i dag var til stede på Herning Gymnasium.
Søren Pape Poulsen fra De Konservative og Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti var to ud af ni politikere, som i dag var til stede på Herning Gymnasium.
Foto: Tina Bangsgaard Christensen, TV MIDTVEST

Ja-siden vandt elevernes sympati

Udover Dennis Flydtkjær var nej-siden - altså dem, der ønsker at bevare forbeholdet - også repræsenteret af Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige og Christian Juhl fra Enhedslisten, imens ja-siden var mødt noget mere talstærk op, da den foruden Søren Pape Poulsen talte Carsten Bach fra Liberal Alliance, Kathrine Olldag fra Radikale Venstre, Signe Munk fra SF, Mads Fuglede fra Venstre og Mogens Jensen fra Socialdemokratiet.

Om det var overtallet, der gjorde forskellen, vides ikke, men det endte i hvert fald med en klar sejr til ja-siden i kampen om at vinde gymnasieelevernes sympati. 258 stemte for at afskaffe forbeholdet, imens 67 stemte for at bevare det. Derudover var der også en del, der enten svarede ved ikke eller helt undlod at stemme.

- Jeg tror stadig, jeg hælder i ja-lejren. Jeg synes, det var nogle kloge ting, der blev sagt. Blandt andet det her med, at det er et mellemstatsligt samarbejde, så man stadig godt kan sige nej til ting, vi ikke har lyst til, selvom det skulle blive et ja, fortalte Bastian Agergaard fra Tjørring efter debatten.

Den seneste folkeafstemning om EU var i 2015, og her blev det et nej til en ændring af retsforbeholdet.