Rekordmange vil være praktiserende læge – men det er ikke sikkert, det hjælper på den midt- og vestjyske lægemangel

Flere steder i det midt- og vestjyske drømmer man om flere praktiserende læger. Og selvom der lige nu er rekordmange, der er ved at tage sit hoveduddannelsesforløb inden for almen medicin, så er der også skår i glæden.

Noget tyder nemlig på, at størstedelen af de praktiserende læger, der bliver uddannet, kommer til at blive i de områder, hvor der allerede er mange læger.

Det forklarer senioranalytiker Caroline Louise Westergaard, der er ansat i Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE).

- I yderområderne, hvor der virkelig mangler læger, er tilgangen endnu ikke særlig stor som for eksempel i Region Sjælland, siger hun til TV 2.

Det kan praktiserende læge fra Struer Tommy Stoltz Olsen godt genkende.

Han har haft praksis i 33 år, og han oplever, at det er svært at få de unge læger til at bosætte sig i eksempelvis Struer, hvor han selv driver sin praksis. 

Samtidigt er der flere af hans kolleger, der er på vej på pension, og det kan blive en udfordring.

- Der er nok ingen tvivl om, at vi står sidst på de unge lægers ønskeliste. I dag sker meget af uddannelsen på de større supersygehuse, så mange af de unge får relationer andre steder.

Han har en formodning om, at de vil søge mod de større byer, men håber, at der over tid bliver en mere lige dækning i sundhedsvæsenet.

Tilgang på 46 læger

Baggrunden er, at det politisk i 2019 blev besluttet at oprette flere uddannelsesstillinger efter flere år med mangel på praktiserende læger i især yderområder.

Læger skal i deres uddannelse inden for almen medicin både arbejde på hospitalerne og i en lægepraksis – en hoveduddannelse, der tager fire og et halvt år.

Det er ifølge PLO resultaterne af dét løft i 2019, der nu slår igennem. Ifølge PLO’s beregninger vil der fra 2025 være en tilgang på cirka 80 praktiserende læger om året. Det fremgår af en analyse fra de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som TV 2 har fået indsigt i.

Tommy Stoltz Olsen tror på, at borgerne i eksempelvis Struer vil få glæde af dén forudsigelse på den lange bane, men han ved også, at der er hård konkurrence om de nyuddannede læger.

- De kan vælge rigtigt mange steder, fordi der mangler læger mange steder. Det skal nok blive smart at komme ud til provinsen, smiler han og henviser til, hvordan det var i 60'erne og 70'erne. 

Han håber, at der sker en mentalitetsændring, og at flere af de nye læger vil se mod det midt- og vestjyske.

- Vi bor et pragtfuld sted, så det handler om at se herlighederne, siger han.

Betyder meget for lokalsamfundet

En af dem, der oplever, at det kan være svært at lokke de praktiserende læger til yderområderne, er Pernille Kappel, der bor i Hvidbjerg på Thyholm. Lige nu bruger hun en satellitklinik, hvor der er faste sygeplejersker, men lægerne skifter.

- Det er omskifteligt. Det fungerer, især som forholdsvis ung og rask kvinde, men vi har helt sikkert nogle medborgere, som er udfordret, fordi der er udskiftning af læger, og man ved ikke, hvilken læge man kommer ind til, fortæller Pernille Kappel.

Hun er godt klar over, at det er svært at tiltrække praktiserende læger til lokalområdet, men hun håber alligevel, at nogle af de nyuddannede læger vil kigge mod Vestjylland:

- Det vil betyde, at vi havde en fast læge, som kender os og kender mig som Pernille og ikke bare som et cpr-nummer, der kommer med en problemstilling, fortæller hun og fortsætter:

- Vi synes jo selv, at vi er et attraktivt sted at bo. Men det betyder meget for lokalsamfundet, at vi har en skole, en læge og en købmand. Det er nogle af de ting, der skal være på plads, for at vi også kan lokke andre til at bo her.