Politiet advarer mod falske indsamlere

Flere steder i landsdelen har falske indsamlere i dag udgivet sig for at være døvstumme for at lokke penge fra godtroende borgere.

Midt- og Vestjyllands Politi advarer i dag mod personer, der flere steder i landsdelen og på et falsk grundlag udgiver sig for at samle penge ind til døvstumme.

- De her personer udgiver sig for at være døvstømme og går så rundt med en seddel, hvorpå de spørger folk om penge, forklarer vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Politiet har i løbet af i dag modtaget flere henvendelser fra midt- og vestjyder, der er blevet antastet af de falske indsamlere. 

- Vi har fået anmeldelser både fra Silkeborg, Brande, Søndervig og Ringkøbing by, fortæller politiet i dag. 

Indsamlerne forsøger både i butikker og på gader og stræder at lokke penge fra godtroende mennesker. Men politiet advarer nu mod, at man giver feriepenge til de falske indsamlere.