Ny rapport: Lærere med linjefag har begrænset effekt
Lærere med linjefag har begrænset effekt på elevernes faglighed. Det viser en ny rapport fra kommunerne.
Kommunerne arbejder målrettet med at udvikle lærernes kompetencer, så de kan opfylde skolereformens mål om at have lærere med undervisningsfagskompetence i alle fag. Men det har kun en meget lille effekt på elevernes faglige niveau i 6. klasse og ingen målbar effekt i 9. klasse. Det viser en ny rapport fra KORA - kommunernes forskningsinstitut.
- Det overrasker os faktisk ikke, at vi finder, at lærere med undervisningsfagskompetence har så begrænset effekt på elevernes læring og faglige engagement. Man har set lignende resultater i andre undersøgelser, også internationalt, siger seniorforsker Bente Bjørnholt, som har stået i spidsen for undersøgelsen.
I år 2020 skal der stå en lærer med undervisningsfagskompetence - det, der tidligere hed linjefag - bag katederet i 95 procent af timerne i folkeskolen. Sådan lyder en af målsætningerne i folkeskolereformen.
Men analysen fra KORA viser, at der kun er en lille positiv effekt på elevernes læring i 6. klasse, mens man ikke kan måle nogen effekt på elevernes faglige niveau i 9 klasse. Og lærere med undervisningsfagskompetence har ingen målbar sammenhæng med elevernes faglige interesse og deltagelse i undervisningen - uanset klassetrin.
Arbejder målrettet og strategisk
I forbindelse med folkeskolereformen blev der afsat 1 milliard kroner til at kompetenceudvikle lærerne for at nå målet om at have lærere med undervisningsfagskompetence i 95 procent af alle timer. Og både kommuner og skoler er i fuld gang.
- Det fungerer godt for store kommuner, som selv kan fylde et helt kursushold med for eksempel fysiklærere. Men det kan være svært at gøre for små kommuner eller kommuner, som har lagt det ud til den enkelte skole at beslutte, hvordan de ønsker at kompetenceudvikle deres lærere, siger Bente Bjørnholt.
KORA har beregnet, at det vil koste op til 471 millioner kroner at nå målet om lærere med undervisningsfagskompetence i 95 procent af alle timer. Ud af det går cirka ca. 318 millioner kroner til deltagerbetaling og cirka 153 millioner kroner til taxametertilskud til professionshøjskolerne. Oveni dette vil der være en tung udgiftspost til vikardækning for lærerne, når de er på kursus. Udgiften til vikarer kan potentielt overstige udgiften til deltagerbetaling og taxametertilskuddet.
