Myten om den rådne banan holder ikke: De fattigste danskere bor i byerne

Den rådne banan. Sådan har udviklingen i en del af landkommunerne været beskrevet særligt under den økonomiske krisen. Nu peger flere forskere på, at billedet af, at provinsen kan ses som en samlet størrelse, hvor udviklingen er gået i stå, er en fejl.  

Står det til Rolf Lyneborg Lund, forsker ved Aalborg Universitet, skal der flere nuancer ind i debatten om social ulighed. Derfor har han som led i sit arbejde som ph.d.-stipendiat udviklet et computerprogram, der meget præcist kan zoome ind på små grupper af mennesker og vise, hvad de tjener, om de er arbejdsløse, hvilken uddannelse de har. For bare at nævne et par eksempler, det skriver avisen Danmark.

Billedet af en rådden banan ned over den sydvestlige del af landet bliver ofte brugt til at fortælle historien om den del af Danmark, der har de lave indkomster, de ringe uddannede, høj kriminalitet, dem med dårligt helbred og lignende.

- Det gør mig indigneret, for når man forsker i ulighed, ved man, at den store ulighed ikke er derude. Det er inde i byerne, de allerfattigste bor, og hvor vi ser absolut armod, siger Rolf Lyneborg Lund til avisen Danmark

Hans computerprogram opdeler danmarkskortet i små grupper eller fællesskaber på 100 personer, som har nogenlunde samme vilkår.

- Jeg leder efter det sted, det knækker. Jeg starter i et punkt og bevæger mig ud, og så snart det knækker, så snart jeg ser at uddannelsesniveauet ændrer sig, så laver vi en skillelinje, forklarer forskeren til avisen.

Ideen er at lade dem, der bor der, fortælle historien, i stedet for at lade et kort, der allerede eksisterer, fortælle historien:

- Så vi fortæller en mere detaljeret og nuanceret historie i stedet for at sige, at i denne kommune er der et gennemsnit. Gennemsnitligt set på hele jorden har vi det okay, men i hvilken verden giver det mening, spørger Rolf Lyneborg Lund.

I store dele af "bananen" tjener folk mindst lige så meget som indbyggere i resten af landet. Stik mod myterne om landdistrikterne findes også her nogle af landets højeste personlige indkomster.

Særlig vestjysk iværksætterånd

Ekspert i regionale forhold cand.oecon. Nils Karl Sørensen, Institut for Virksomhedsledelse og økonomi ved Syddansk Universitet, er ikke overrasket:

- Bananen er ved at gå i stykker. Den er i hvert fald ikke så tyk på midten længere, siger han.

Nils Karl Sørensen forklarer udviklingen med, at der er en særlig vestjysk iværksætterånd:

- Tag som eksempel whiskyfabrikken i Stauning, og se på områderne ved Holstebro og vestpå ud mod Lemvig, hvor der er nogle høje personlige indkomster. Og så er der udviklingen i Midtjylland, hvor der bliver færre områder med lave indkomster.

Ifølge Nils Karl Sørensen er bananen ikke statisk, den ændrer form, bliver tyndere på midten, og den vil til slut gå i stykker:

- Tilbage vil der være nogle pletter på en nord-syd linje, afhængigt af hvad der kommer ud af udflytningen af arbejdspladser og lignende ting, siger han.