Minkpels for milliarder

Kopenhagen Fur har taget hul på det nye år og en ny pelssæson med salg af næsten 3,3 millioner minkskind på den netop afsluttede januar­auktion. Samtidig steg minkprisen med 10 procent.

220312_Mink_0.jpg

Kopenhagen Fur har taget hul på det nye år og en ny pelssæson med salg af næsten 3,3 millioner minkskind på den netop afsluttede januar­auktion. Samtidig steg minkprisen med 10 procent.

Gennemsnitsprisen på danske minkskind endte på 420 kroner, mens gennemsnitsprisen på udenlandske minkskind lå på 328 kroner.

Stærk dollar og købeglade kinesere

En del af de stigende minkpriser skyldes den stærke dollar, men på især kvalitetsskindene er der også en reel stigning i markedsprisen.

Det kinesiske marked dominerede januar­auktionen, og det viser, at det kinesiske detailmarked for pels er i god form.  Hvor vinteren 2013/14 var forholdsvis varm og medførte et lavt pelssalg, så er denne vinter derimod kold, og kinesiske detailkunder har derfor revet pels ned ad hylderne. Lagrene af færdigvarer er derfor hastigt på vej ned.

- Generelt har kineserne penge mellem hænderne, og de er også klar til at bruge dem, siger bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur.

Auktionens samlede omsætning var på 1,34 milliarder kroner.