Midt- og Vestjyderne bliver bedre og bedre til grøn energi

Over en tredjedel af energiforbruget i Region Midtjylland kommer nu fra vedvarende energi.

siemens_art.jpg
Foto: www.siemens.com/press

Når borgere og virksomheder i Region Midtjylland sætter blus på elkedlen, skruer op for radiatoren eller på anden måde forbruger energi, så kommer 36 pct. af forbruget fra vedvarende energikilder. Det viser den nye opgørelse af regionens energiregnskab. Tallene viser samtidigt, at andelen af vedvarende energi i det nationale energiforbrug er på 28 pct.

Region Midtjylland har kortlagt energiforbruget siden 2006, hvor andelen var 23 pct. De nye tal understreger således, at omstillingen skrider frem mod målet: 50 pct. i år 2025.

- Udviklingen går den rigtige vej, og følger vi kurven, som den har udviklet sig mellem 2007 og 2015, så når vi 50 pct. vedvarende energi i 2025. Men tallene viser også, at det er vigtigt, at vi nu holder momentum, siger formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland Poul Erik Christensen (R).

Stor forskel mellem kommunerne

Tallene dækker over en fordobling af vindkraft i regionen i årene 2010-2015, en nidobling af solenergi og tæt ved en fordobling af biogasproduktionen. Det skyldes de mange anlægsprojekter som forsyningsselskaber, investorer, kommuner og borgere har gennemført. Samtidigt afslører energiregnskabet dog store forskelle mellem de enkelte kommuner.

Samsø er absolut topscorer efterfulgt af Lemvig, Struer, Herning og Skive, mens Viborg, Ikast-Brande og Silkeborg og Aarhus er placeret lavest på listen - Silkeborg og Aarhus  med en andel på under 20 pct.

Begge kommuner har dog netop gennemført store projekter, som får betydning i de næste energiregnskaber. For Silkeborgs vedkommende verdens største solvarmeanlæg, der kom i drift i december og i Aarhus omstilling til biomasse på kraftvarmeværkerne i Studstrup og Lisbjerg.

- Alle 19 kommuner i regionen gør en indsats på det her område. Men ting som geografi, historie og politisk ambitionsniveau giver naturligt forskellige forudsætninger for, hvor hurtigt omstillingen sker, siger Poul Erik Christensen. 

De næste skridt bliver svære

Netop "de hurtige gevinster" er i høj grad blevet indfriet de seneste år – særligt i el- og varmeproduktionen. Derfor understreger han også, at de kommende år byder på nye udfordringer.

- Den store udfordring ligger i transportsektoren, hvor omstillingen er både dyr og besværlig, siger Poul Erik Christensen og fremhæver Letbanen, der netop er baseret på køb af grøn energi, som et godt eksempel på elektrificering af transporten. Men elektrificering giver netop kun mening, hvis strømmen er grøn. Her er udfordringen, at selv om der stadig sættes vindmøller op, så sker det i dag ikke i samme takt, som de gamle møller tages ned.

- Derfor er det helt afgørende, at vi fortsætter det gode samarbejde på tværs i regionen om strategisk energiplanlægning. Nogle kommuner har gode forudsætninger for at opstille vindmøller og udnytte andre lokale energiressourcer, mens andre skal arbejde aktivt for elektrificering og for at spare på energien. Vi er afhængige af hinanden, siger Poul Erik Christensen.