Kraftfulde og anderledes smage: Dining Week giver store madoplelvelser

Over 200 restauranter deltager i Dining Week, hvor mere end 100.000 gæster skal spise lækker mad.

Sådan så en af de retter ud, som blev serveret torsdag på Nymindegab Kro. Foto: Nanna Lykke Smith Rasmussen, TV MIDTVEST

Vinterferien byder på muligheder for mange forskellige gøremål. Nogle er aktive, andre slapper af og nogle spiser.

Især for den sidste gruppe er denne uge noget helt særligt, for foruden vinterferie byder uge syv også på Dining Week. Det koncept går i al sin enkelthed ud på, at restauranter lokker kunder til med gode retter til overkommelige priser.

Læs også Pizza fra Herning på Nationalmuseet – skal vise Danmarks historie

En af de restauranter, der er med i Dining Week-konceptet er Nymindegab Kro. De havde torsdag besøg af blandt andre Jonna Bruun og Tom Lindhardt fra Ribe.

- Det er vildt spændende at komme ud og prøve noget nyt og få en helt specielt oplevelse af mad, siger Jonna Bruun, før Tom Lindhardt fortsætter:

- Forventningen er, at du smager noget andet, end du gør i dagligdagen og noget andet, end du normalt ville vælge, når du er ude at spise. Så er det op til stedet at finde ud af, hvad der skal på tallerkenen.

Samlet er der over 200 deltagende restauranter i Danmark til Dining Week, hvor det estimeres, at over 100.000 munde bliver mættet.

Til besøget på Nymindegab Kro havde Jonna Bruun og Tom Lindhardt selskab at Flemming Jensen og Lene Røn Jensen.

Markedsføringsværdi

På Nymindegab Kro har de hele ugen igennem haft travlt med gæster. Men de tager det som en god udfordring at være med i konceptet.

Her serverer kroen ti retter for deres sultne gæster.

- Vi vælger at se det her som markedsføringsværdi for os, at vi går med på det her. Og så holder vi selvfølgelig standarden,

Normalt går Nymindegab Kros menukort op til ni serveringer, så de ti serveringer havde de helt styr på.

Læs også Michelinkokken fra Vesløs

Kraftfulde og anderledes smage

Det synes den firmandsgruppe, som TV MIDTVEST snakkede med også.

Selv Tom Lindhardt, som ellers er en mand, der godt kan bide fra sig, siger han.

- Når man er en mand på min størrelse, er man nok altid bange for, om der er nok. Men jeg går mæt fra bordet, og det er altid en stor oplevelse med kraftfulde og anderledes smage, som man ikke er vant til. Alt i alt er det en super oplevelse, slog han fast.

Det var tredje gang i denne uge, at gruppen på fire var til et Dining Week-arrangement.

Her i landsdelen er Orangeriet i Silkeborg, Brødrene Price i Herning og Hvalpsund Færgekro også med - dog i lidt mindre skala. Disse steder tilbyder der en tre-retters menu.

02:12

Det er vinterferie, og den kan man bruge på at spise lidt ekstra godt for lidt færre penge med Dining Week.

Luk video