Finanslovsforslag kan få katastrofale konsekvenser for privat- og friskoler

Regeringens forslag om at skære i tilskuddet til privat- og friskoler, kan få katastrofale konsekvenser for friskoler i landsdelen.

Onsdag præsenterede den socialdemokratiske regering et finanslovsforslag, hvor det blandt andet fremgik, at der skal flyttes 300 millioner kroner fra privat- og friskoler til folkeskolen. 

Et forslag der er estimeret til at betyde, at privat- og friskolerne mister cirka 3000 kroner per elev om året.  

For friskolen Feldborg Frie Børneunivers kan det have store konsekvenser, hvis forslaget gennemføres.

- Herude betyder det, at vi skal spare 240.000 kroner om året, og de penge kan vi de første par år finde ved at udskyde nogle investeringer, men efter nogle år ville vi være nødt til at skulle kigge på noget forældrebetaling, siger Dorthe Overgaard, der er bestyrelsesformand for skolen. 

Og netop øget forældrebetaling er noget af det, som ville være allermest katastrofalt for skolen.

- Vi skal ikke dele folk op i dem der har råd, og dem der ikke har råd. Vi er hele byens skole, og det vil vi blive ved med at være, siger Dorthe Overgaard. 

Og selvom 3000 kroner om året måske ikke lyder af meget, kan det betyde meget for nogen. 

- Der er nok mange, der tænker, at det kun er ressourcestærke forældre, der vælger friskole, men det er jo ikke altid. Man kan også have perioder, hvor man er inde i en arbejdsløshed, siger Annemette Hotherhøj Lynggaard, der er mor til et barn på Herning Friskole.

Ny pulje til skoler i yderområder

Regeringen begrunder besparelsen med, at der har været et overskud hos privat- og friskolerne.

- Faktisk har skolerne i den periode femdoblet deres overskud, så de nu har 300 millioner i overskud. Vi vil gerne nedbringe det overskud, men vi vil samtidig også gerne sikre, at skoler, der ligger i yderområder, ikke bliver ramt, siger Jens Joel fra Socialdemokratiet. 

Peter Bendix Pedersen, der er formand for friskolerne, forklarer, at pengene der har været i overskud, skyldes, at friskolerne ikke får tilskud til blandt andet vedligeholdelse af bygninger, og derfor er skolerne nødt til at spare op. 

Puljen, der skal sikre skoler i yderområderne, kommer til at bestå af 75 millioner, som skolerne kan ansøge om.

- Det er et åbent sår, man forsøger at lappe med et lille plaster, siger Peter Bendix Pedersen.

- Det er simpelthen ude af proportioner, at man kan forestille sig, at så få penge kan dække så mange opgaver på en gang, fortsætter han.

Se indslaget her.

Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Samfund.