Ekstra elevtest: Beate kalder ministerens regler for åndsvage

Hun kunne være gået direkte videre fra 9. klasse til gymnasiet. Men Beate Krogsøe valgte 10. klasse for at blive klogere på livet. Det koster hende nu en ekstra test.

- Vi lærer sindsygt meget. Det relaterer sig mere til arbejdslivet end alt andet, jeg har oplevet i mit liv.

Sådan lyder det fra Beate Krogsøe, der netop nu går på 10. klasse på Skals Efterskole. Hun blev erklæret parat til gymnasiet efter 9. klasse, men valgte et efterskoleliv uden eksamen og karakterer i stedet. 

quoteDet er åndsvagt, at de vil bruge tid og kræfter på os, der er erklæret parate én gang

Beate Krogsøe, elev, Skals Efterskole

- Vi arbejder sammen på en helt anden måde, end den man gør i folkeskolen. Vi arbejder med budget og excel, hvilket gør der kommer matematik med ind i undervisningen. At der er sammenhæng mellem undervisning og den øvrige verden, er vildt motiverende, fortæller Beate Krogsøe.

PRØVEFRI 10. KLASSE

Beate Krogsøe er en af de 1500 elever, der netop nu går i 10. klasse på en efterskole uden eksamen og karakterer. De skal alle, hvis de har ambitioner om en gymnasial uddannelse, op til en prøve, hvis de ønsker at kunne starte på deres drømmeuddannelse efter sommerferien. 

- Hjælp dem der har brug for det

I Beate Krogsøes klasse drømmer de alle om en gymnasial uddannelse. De kan derfor følges til testen senere på året. En test hvor der, ifølge Danske Gymnasier, vil være dobbelt så mange tilmeldte i forhold til sidste år. Beate er blandt dem, der kunne have undgået testen. Hun undrer sig over, hvorfor hun nu skal testes i noget, hun for et år siden var godkendt til. 

quoteAt eleverne skal testes igen er absurd. De bruger året i 10. klasse på at lære vigtige ting. Det vi har brug for i samfundet. Iværksætteri, innovation og projektledelse

Nikolaj Vangkilde Terp, Forstander, Skals Efterskole

- Det er åndsvagt, at de vil bruge tid og kræfter på os, der er erklæret parate én gang. Hvorfor ikke bruge pengene på dem, der har brug for hjælp til at blive klar? Det virker lidt som om, at de bare vil af med den prøvefri 10. klasse, lyder det fra Beate Krogsøe. 

- Politikerne vil bare gerne have os hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Det er så ærgerligt, når vi kan få så meget menneskeligt ud af 10. klasse, fortsætter Beate Krogsøe. 

Hun frygter ikke prøven, der står imellem hende og en plads på en gymnasial uddannelse. Men hun undrer sig over antagelsen af, at hun via et skoleår i 10. klasse med fokus på personlig udvikling skulle være blevet mindre egnet til en gymnasial ungdomsuddannelse. 

Antiliberalt af Liberal Alliance

Beate Krogsøe bakkes op af forstander på Skals Efterskole, Nikolaj Vangkilde Terp. Han er sikker på, at et år i en prøvefri 10. klasse, ikke vil gøre eleven mindre parat til en gymnasial uddannelse. Faktisk tværtimod, hvilket også bekræftes af formanden for Efterskoleforeningen. Derfor undrer han sig over, hvorfor Undervisningsminister Merethe Riisager via bekendtgørelser fastholder kravet om en test. 

FAKTA OPTAGELSESPRØVE

- Jeg tænker, det er meget lidt liberal politik. At gå ud og sige, at kun en eneste prøveform er adgangsgivende til gymnasiet. Især for nogen, der har taget folkeskolens afgangseksamen og faktisk lærer noget i 10. klasse. Det de lærer, iværksætteri, innovation og projektledelse er noget af det samfundet har mest brug for, forklarer Nikolaj Vangkilde Terp. 

Her til eftermiddag er Undervisningsminister, Merete Riisager, kommet med følgende svar til TV MIDTVEST: 

- Det er første år med de nye adgangskrav fra gymnasieaftalen fra 2016. Vi følger tæt med i optagelsesprocessen, og i efteråret vil vi se på forløbet. De elever, som ikke søger direkte efter 9. eller 10. klasse, har mulighed for at blive optaget efter en optagelsesprøve og samtale eller efter en standardiseret vurdering. Hvis reglerne skal ændres, kræver det enighed i gymnasieforligskredsen, siger Merete Riisager. 

Se hele indslaget om prøven her. 

 


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Uddannelse.