Test af elever: - Alle elever bør være lige for loven, det er de ikke nu

Undervisningsordfører hos Socialdemokratiet, Annette Lind, undrer sig. Hvorfor skal elever, der vælger 10. klasse, straffes med en ekstra test.

Annette Lind er frustreret over, at Undervisningsministeren administrerer lovgivningen via bekendtgørelser.
Annette Lind er frustreret over, at Undervisningsministeren administrerer lovgivningen via bekendtgørelser.

- Det er et udtryk for, at ministeren agerer egenrådigt.

Sådan lyder analysen fra Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind. Hun forstår ikke, hvorfor Undervisningsminister Merethe Riisager kræver, at unge der allerede er erklæret uddannelsesparate efter 9. klasse, skal til endnu en test, hvis de vælger at fortsætte et karakterfrit forløb i 10. klasse.

- Det er problematisk, at der ikke er lighed for loven. På en Rudolf Steiner-Skole tager man en samtale med rektor, hvis man vil gå fra 10. klasse til eksempelvis HF. Går man på efterskole i 10. klasse skal man til en test. Det er ikke fair, forklarer Annette Lind (Soc.Dem.) til TV MIDTVEST.

Socialdemokratiet har selv været med til at vedtage lovgivningen, der har sat krav til karakterer for at kunne blive optaget på en gymnasial uddannelse. Efterfølgende har Undervisningsminister Merethe Riisager (Liberal Alliance) via en bekendtgørelse krævet, at elever skal testes efter 10. klasse, hvis de ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse. Et krav det også gælder elver, der efter 9. klasse blev erklæret uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse. Den erklæring falder bort, hvis eleven vælger 10. klasse. 

Egenrådig minister

I arbejdet med lovgivningen havde folketingets uddannelsesudvalg foretræde af blandt andet friskolen i Holstebro. Desuden var flere interesseorganisationer medvirkende i udformningen af den lov, der blev vedtaget med stort flertal.

- Lovgivningen blev tolket ens af os alle, der var bred enighed om, at man skal have en solid ballast i dansk og matematik, hvis man skal på en gymnasial uddannelse. Hele meningen i et bredt forlig forsvinder bare, når ministeren efterfølgende ændrer ting via en bekendtgørelse, siger Annette Lind.

Tidligere onsdag var både Danske Gymnasier samt Efterskoleforeningen ude med skarp kritik af reglerne. Regler de frygter, på den lange bane, vil føre til unge helt fravælger en gymnasial uddannelse.

Her til eftermiddag er Undervisningsminister, Merete Riisager, kommet med følgende svar til TV MIDTVEST: 

- Det er første år med de nye adgangskrav fra gymnasieaftalen fra 2016. Vi følger tæt med i optagelsesprocessen, og i efteråret vil vi se på forløbet. De elever, som ikke søger direkte efter 9. eller 10. klasse, har mulighed for at blive optaget efter en optagelsesprøve og samtale eller efter en standardiseret vurdering. Hvis reglerne skal ændres, kræver det enighed i gymnasieforligskredsen, siger Merete Riisager.