Kritik af minister: Unødvendig test kan koste elever uddannelsen

Elever godkendt til ungdomsuddannelse efter niende klasse skal op til endnu en test, hvis de vælger et karakterfrit forløb i 10. klasse. Spild af ressourcer lyder kritikken fra flere sider.

En bekendtgørelse fra undervisningsminister Merethe Riisager er kommet under beskydning fra elever, forældre og interesseorganisationer.

I løbet af 9. klasse bliver elever med et ønske om at gå videre på en ungdomsuddannelse vurderet parat eller ikke parat. Vælger en elev efterfølgende at gå på et karakterfrit forløb i 10. klasse på en efterskole opstår problemet.

quoteDen her test kan i værste tilfælde betyde, at de helt dropper tanken om en ungdomsuddannelse.

Torben Vind Rasmussen, Formand, Efterskoleforeningen. 

Det valg betyder, som følge af ministerens bekendtgørelse, at retskravet om plads på en ungdomsuddannelse falder bort. I stedet skal eleven op til en prøve, der skal vise om eleven har samme kompetencer som i 9. klasse. Prøven forestås af ungdomsuddannelserne, der ikke ligefrem roser reglen.

- Rent ud sagt, så er det spild af ressourcer. Det virker overflødigt. Hvorfor skal det betvivles, om de unge er klar til en uddannelse. De har jo allerede vist én gang, at de er klar, fortæller formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø til TV MIDTVEST.

Prøvefri 10. klasse

Det er et bredt politisk flertal, der har vedtaget test af elever, der ikke er erklæret parat til en ungdomsuddannelse. Det er alene Undervisningsministeriet der står bag, at allerede godkendte elever skal testes igen efter et karakterfrit forløb i 10. klasse. 

Andre elementer end faglighed

Det er cirka 1500 elever, der i dette skoleår har valgt et karakterfrit forløb i 10.klasse på en efterskole. Spørger man efterskoleforeningen, så er der blandt disse en stor andel, der blev godkendt til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Formand for efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, frygter for konsekvenserne, når eleverne i slutningen af et karakterfrit forløb skal op til en test.

- Mange af eleverne er fagligt stærke, de vælger 10. klasse fordi der er andre ting, de vil arbejde med. Ting som social angst og identitetsproblemer. Vi arbejder med at klæde dem på til en ungdomsuddannelse. Den her test kan i værste tilfælde betyde, at de helt dropper tanken om en ungdomsuddannelse, forklarer Torben Vind Rasmussen.

Fakta optagelsesprøve

Torben Vind Rasmussen undrer sig over, at man med testen skaber et parallelt testsystem. Et system der, ifølge formanden, er unødvendigt. Eleverne testes rigeligt i forvejen via karaktergivning og eksamen.

- Eleverne skal være mentalt robuste. Personligt, menneskeligt og fagligt for at kunne klare presset på en ungdomsuddannelse. Undersøgelser viser, at 10. klasse netop giver bedre chancer for at klare sig godt på en ungdomsuddannelse. I stedet betvivler man betydningen af 10. klasse ved at indføre en ekstra test, det er tåbeligt, forklarer Torben Vind Rasmussen.

Både Danske Gymnasier og Efterskoleforeningen vil tage kontakt til Undervisningsminister Merethe Riisager. Håbet er at få ændret på bekendtgørelsen. Den godkendelse en elev modtager i 9. klasse skal, hvis det står til de to organisationer, også give adgang til en ungdomsuddannelse selvom eleven vælger at tage 10. klasse med.

Her til eftermiddag er Undervisningsminister, Merete Riisager, kommet med følgende svar til TV MIDTVEST: 

- Det er første år med de nye adgangskrav fra gymnasieaftalen fra 2016. Vi følger tæt med i optagelsesprocessen, og i efteråret vil vi se på forløbet. De elever, som ikke søger direkte efter 9. eller 10. klasse, har mulighed for at blive optaget efter en optagelsesprøve og samtale eller efter en standardiseret vurdering. Hvis reglerne skal ændres, kræver det enighed i gymnasieforligskredsen, siger Merete Riisager. 


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Uddannelse.