Blå partier indkalder til hastesamråd angående mink

De blå partier fra oppositionen har kaldt fødevareministeren til samråd for at få en redegørelse for, hvad der skal ske med de aflivede mink, der hober sig op.

- De svulmer op og presser hinanden ud af alt det gas. Det stinker forfærdeligt, siger Sanne Lyngs fra Thyholm, hvis aflivede mink så sådan ud lørdag.
- De svulmer op og presser hinanden ud af alt det gas. Det stinker forfærdeligt, siger Sanne Lyngs fra Thyholm, hvis aflivede mink så sådan ud lørdag.
Foto: Privat / Sanne Lyngs

Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige har indkaldt til et hastesamråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Det skriver Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen i en mail til TV MIDTVEST.

Baggrunden for samrådet er den nuværende minksituation i Danmark. Der bliver aflivet mink i så høj en fart, at de døde mink ligger under åben himmel, da der ikke er nok containere til dem.

- Det helt vanvittigt at se det, som myndighederne foretager sig i forbindelse med aflivning af smittede mink. Når vi kan se på billederne, at man lader smittede, aflivede mink ligge på pladser under åben himmel og samtidig kan se, at aflivede mink falder ud over kanten på containere. På den måde risikerer myndighederne at bidrage til at sprede smitten yderligere. Ministeren må gribe ind straks og få dette vanvid stoppet, skriver Erling Bonnesen i mailen.

Oppositionen har bedt om en redegørelse for, hvad fødevareminister, Mogens Jensen, vil gøre for at afhjælpe problemet med minkene.

Det har knebet med logistikken

Søndag kunne TV MIDTVEST bringe billeder af mink, der hober sig op de danske minkfarme. På Brian Langballe Kristiansens minkfarm ved Thisted var der ikke containere til at opbevare de aflivede mink. Derfor lå de på jorden.

Sådan det ud søndag på Brian Langballe Kristiansen minkfarm. I løbet af dagen kom der to containere, men de kunne kun rumme en tredjedel af minkene.
Sådan det ud søndag på Brian Langballe Kristiansen minkfarm. I løbet af dagen kom der to containere, men de kunne kun rumme en tredjedel af minkene.
Foto: Brian Langballe Kristiansen

Lørdag bragte vi billeder fra Sanne Lyngs farm på Thyholm. Her var de aflivede kommet i containere med presenninger ovenpå. Men de blev læsset, mens de var varme, og derfor svulmede minkene op af gassen, som de blev aflivet af. Det pressede minkene ud af containeren.

De mange aflivninger af mink har skabt en svær situation for Fødevarestyrelsen, som har svært ved at følge med. Smittespredningen er hurtigere end aflivningen og afhentningen af minkene. 

- Selvom om vores folk arbejder hårdt på at følge med, så har vi fået aflivningen op i et gear, hvor det har knebet med logistikken. Med det, der er sket søndag, har vi valgt at slå ned alligevel og opbevare minkene på presenning, sagde stabschef i Fødevarestyrelsen, Karsten Aagaard til TV MIDTVEST søndag.

De blå partier har krævet, at samrådet afholdes meget muligt.