4-årig overlevede voldsomt uheld

En 4-årig pige slap i går aftes mirakuløst med livet i behold efter alvorligt uheld i Viborg.

Biluheld_2.jpg

Den 4-årig pige fra Randers-egnen sad som passager i en personbil. Moren til den lille pige var kørt ind til siden, fordi der var problemer med bilen. 

Uheldet skete på Ringvejen ved 23-tiden. Moren havde sat katastrofeblinkene til for at gøre bilen synlig i vejkanten. Men de blink overså en 43-årig mand fra Viborg, der kom kørende i en traktor med gyllevogn.

Traktoren kørte hen over venstre side af bilen, og væltede kort efter. Pigen blev klemt fast og måtte skæres fri. Hun blev efterfølgende kørt til observation på hospitalet, hvor det viste sig, at hun slap fra uheldet med en brækket kæbe.

Manden der kørte traktoren har sagt til Midt- og Vestjyllands Politi, at han ikke var opmærksom nok.