Thorsager fortsætter i bankens ledelse

Den forhenværende direktør i Vestjysk Bank, Vagn Thorsager, skal fremover varetage opgaver for bankens ledelse.

Vagn_Thorsager.jpg

Vagn Thorsager sagde for nyligt farvel til jobbet som administrerende direktør i Vestjysk Bank og blev i stedet bestyrelsesformand i banken. Men efter kun 14 dage som formand, er Vagn Thorsager nu umiddelbart tilbage i den daglige ledelse i Vestjysk Bank. Bankens ledelse har nemlig bedt Vagn Thorsager om hjælp til at løse "særlige driftsopgaver." De særlige opgaver skal løses i tæt samarbejde med den konstituerede administrerende Direktør Michael Nelander Petersen, og skal styrke bankens solvens.

Mandag afleverede banken en genopretningsplan til finanstilsynet.