Jytte dræber invasiv art i hobetal

Kolben er solidt plantet i skulderen, mens venstre bliver presset let imod natkikkerten.

Bag 67-årige Jytte Paarup fra Nr. Nissum er sollys så småt ved at blive til mørke, mens den garvede mårhundereguleringsjæger forbereder sig på en endnu en nat i skjulet.

- Det er vigtigt, at vi bevarer den oprindelige, danske fauna, siger hun.

Fra den lilletræhytte, der agerer skjul, kan hun kan spejde ud over den foderplads, som skal lokke det uønskede dyr frem, der har været på kraftig fremmarch i det seneste år og tæller formodentlig flere tusinde individer. 

Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.

Derfor har danske jægere i flere år haft mulighed for at jage dyret, men siden 2018 har det også været muligt for jægere som Jytte Paarup at svinge riflen om skulderen, når solen er gået ned. 

I 2020 fulgte så tilladelse til at bruge natkikkert.

- Det har været en gamechanger for vores bekæmpelse. Det er der ingen tvivl om, understreger Mariann Chriél, der er specialkonsulent hos Miljøstyrelsen.

Lokal koordinator

En mårhund kan få op til 11 unger i et kuld og allerede efter fire måneder kan ungerne klare sig selv. Derfor er udviklingen fra 2003 til i dag eksploderet fra 25 til flere tusinde mårhunde, som udgør en trussel for de Danmarks oprindelige arter.

I Lemvig Kommune, som er Jytte Paarups reservat, går det den rigtige vej med skadedyret.

Alene i år har hun fået ram på 93 mårhunde. 

- Når der begynder at komme liv tilbage i et område, hvor vi har taget mange mårhunde, så tror vi på, at det nytter noget, understreger hun. 

Jytte Paarup er én af Miljøstyrelsens 22 frivillige mårhundereguleringsjæger, der faciliterer kontakten til de lokale jægerne, og sørger for at udstyre dem med lokkemad og vildtkameraer.

Jytte Paarups frivillige tjans er en direkte konsekvens af flere års stigende mårhundebestand på trods af indsats myndighederne. 

- Vi indså, at der skulle andre virkemidler til. Det gjorde vi blandt andet ved at sige, at alle med et jagttegn skal deltage i at bekæmpe mårhunden, forklarer Mariann Chriél fra Miljøstyrelsen.

Jægerne er afgørende

Jytte Paarup har blandt andre taget jæger Karen Seierøe Barfod fra Nees under sin vinger.

Den garvede mårhundejæger fra Nr. Nissum har eksempelvis hjulpet med vildtkamera og en ny foderplads tæt på hendes hus.

- Almindeligvis går vi ikke om jagt på natten. Det er helt anderledes oplevelse. Vi ser mange andre nataktive dyr, siger hun

Ifølge Jytte Paarup er jægere som Karen Seierøe Barfod afgørende for målet om at tøjle bestanden af mårhunde. 

- Vores natur bliver så fattig, hvis mårhunden har lov til at fortsætte med at rasere.

- Jægernes vedholdenhed kommer til at afgøre om det er en succes eller fiasko, siger Jytte Paarup.