Jægere skyder færre mårhunde - og det er en god ting

For mange jægere vil det nok være skidt nyt, hvis de skyder færre dyr. Sådan er reaktionen dog ikke for mårhundekoordinator Jytte Paarup fra Nr. Nissum.

Hun har netop opgjort antallet af dræbte mårhunde i Lemvig og Holstebro kommuner, og her er der sket et fald. 

- Det tager vi selvfølgelig som et tegn på, at det er vores arbejde (der virker, red.), siger koordinatoren og jægeren, der også har delt de gode nyheder med Folkebladet Lemvig.

Mårhunden betragtes som en invasiv art, da den udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.

Derfor har danske jægere i flere år haft mulighed for at jage dyret. I 2020 fik jægerne grønt lys til at jage natdyret med natkikkert. Det har haft en stor betydning for antallet af dræbte mårhunde.

- Det har været en gamechanger for vores bekæmpelse. Det er der ingen tvivl om, har Mariann Chriél, der er specialkonsulent hos Miljøstyrelsen, tidligere forklaret.

Stiger stadig i Struer

I 2022 har jægerne fået ram på 213 mårhund i Lemvig Kommune. Det er markant færre end 2021, hvor 300 blev skudt. I 2020 blev 475 mårhunde skudt i kystkommunen.

Også i Holstebro Kommune er kurven knækket. Sidste år skød jægerne 169 mårhunde mod 193 året forinden. I 2020 blev 264 dyr dræbt.

- Det er ikke et tegn på, at vi er blevet dovne. Det er, fordi vores arbejder giver pote, forklarer Jytte Paarup.

I Struer Kommune, hvor Jytte Paarup også er koordinator, er tallene først nu stigende, da indsatsen for jagten af mårhunde først fornyelig er sat i system.

- Men det er farligt at slippe speederen, for så er de (mårhundene, red.) stærkt tilbage igen, advarer den garvede jæger.

Hun forklarer, at den invasive art, der stammer fra Østasien, er i stand til vokse hurtigt i antal.

- De får rigtig mange hvalp. Hvis vi stopper med regulering, så er vi tilbage til udgangspunktet, forklarer Jytte Paarup.