Indsejling uddybes ved Thyborøn

Kystdirektoratet vil nu garantere otte meters dybde i Thyborøn.

090709sejlrende.jpg

Kystdirektoratet er i fuld gang med at oprense kanalen og indsejlingen til Thyborøn Havn. Det betyder, at skibe nu trygt kan sejle ind til Thyborøn Havn, uden at skulle frygte at gå på grund.

Der skal være en vanddybde på otte meter, men på grund af problemer med såkaldte "sandbølger", har skibe i længere tid været nervøse for at sejle ind ved Thyborøn.

Sandbølgerne giver små toppe på bunder, som gør det svært at holde en vanddybde på otte meter i sejlrenden. Derfor bliver over 150.000 kubikmeter sand i øjeblikket suget op, fortæller Herluf Mørch fra Kystdirektøratet til Fiskeritidende.

Det opsugede sand skal bruges til kystfodring ved Vesterhavet.