Afgifter koster arbejdspladser

Høje energiafgifter koster landsdelens industri så mange penge, at det kan ende med afskedigelser.

cHEMINOVA001.jpg

Mandag eftermiddag besøger skatteminister Troels Lund Poulsen Cheminova. Tre af landsdelens tunge virksomheder vil have ministeren til at lempe energiafgifterne.

Ud over Cheminova deltager erhvervsfolk fra Valdemar Birn i Holstebro og Triple Nine i Thyborøn i mødet med ministeren. De energitunge virksomheder frygter, at det vil koste mange arbejdspladser, hvis ikke regeringen gør energi-afgifterne mindre. For afgifterne på olie, gas og strøm løber op i rigtigt mange millioner hvert år.

- Cheminova har beregnet, at de skal give alle deres medarbejdere en ekstra lønforhøjelse på seks procent. Og for en eksport-tung virksomhed betyder det rigtigt meget, siger direktør Anders Holm, Nordvestjysk Erhvervsråd.