Boretyvene slog til igen

Tre nye tilfælde af underboringer i Ejstrupholm.

100511_Underboring.jpg

Ejstrupholm-området har på det seneste været plaget af en helt speciel type tyveknægte - og natten til tirsdag slog de til igen.

Der er tale om det fænomen, som politiet kalder underboring. Tyvene borer simpelthen hul i karmen, så de kan stikke et eller redskab ind og åbne døren eller vinduet udefra.

Politiet har modtaget fem anmeldelser om natlige tyverier fra Ejstrupholm, hvoraf der var tale om underboringer i tre af tilfældene. Mange af indbrudene sker, mens beboerne er hjemme, men politiet har meget få spor at gå efter. Der er ingen signalementer af tyvene, men politiet formoder, at det var de samme tyve, der var på spil alle fem steder natten til tirsdag.