Soldater afprøver nyt våben: Kampvognen bliver kaldt "knytnæven"

44 nye Leopard-kampvogne er landet hos Forsvaret. I dag skulle soldater fra Jydske Dragonregiment så afprøve det nye våben.

De to overkonstabler af 1. grad hos Jydske Dragonregiment, Anders Ingstrup (tv) og Martin Kjær Jensen (th), var nogle af dem, der i dag fik lov til at lege med Forsvarets nye våben. Foto: Nanna Lykke Smith Rasmussen, TV MIDTVEST

Med en kampvægt på 68 ton og en topfart på 60 kilometer i timen, så er der mere gods end fart i Forsvarets nyeste legetøj – den nye Leopard 2A7-kampvogn.

Det er et specielt våben. Det er det mest slagkraftige, vi har. Det er det, vi kalder for knytnæven i Forsvaret

Anders Ingstrup, overkonstabel af 1. grad, Jydske Dragonregiment

- Det er et specielt våben. Det er det mest slagkraftige, vi har. Det er det, vi kalder for knytnæven i Forsvaret, forklarer Anders Ingstrup, der er overkonstabel af 1. grad på Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Og der er altså mere end en enkelt ”knytnæve” på vej, for Forsvaret har bestilt intet mindre end 44 af de nye kampvogne.

Læs også Forsvarsministeren på køretur i verdens bedste kampvogn: - Det har været en rigtig god dag

De skal gøre livet lettere for de danske soldater, når det brænder på. Men selv med forbedret teknologi og et smartere design kræver de såkaldte leopard-kampvogne uddannelse, og soldater fra Jydske Dragonregiment i Holstebro var derfor i dag ude og prøvekøre og ikke mindst skyde med de nye kanoner på øvelsesterrænet i Oksbøl.

Der er kraft i de nye kampvogne. I dag blev de prøvekørt - og skudt på øvelsesterrænet i Oksbøl. Foto: Nanna Lykke Smith Rasmussen, TV MIDTVEST

- Undervognen er noget mere blød at køre med, og den trækker bedre ude i terrænet, forklarer Anders Ingstrup.

- Og ved skyttepinden, der har jeg fået bedre observationsmidler, så jeg kan se længere og erkende fjender på længere afstand, fortæller overkonstabel af 1. grad hos Jydske Dragonregiment, Martin Kjær Jensen.

  Foto: Nanna Lykke Smith Rasmussen, TV MIDTVEST

Kampvognens hemmeligheder

(...)der er noget national sikkerhed, men også noget international sikkerhed i, at man ikke skal have ud, hvad der er i de her kampvogne

Frederik Lindhardt, næstkommanderende i 1. kampvognseskadron, Jydske Dragonregiment.

Leoparderne er et imponerende syn, når de kører forbi, og det er fristende at kigge indenfor i kabinen. Men den oplevelse er kun for

Læs også Nye kampvogne til dragonerne: - De løfter os ind i en ny tidsalder

beholdt chauffører og teknikere i kampvognseskadronen. Og det er der en helt særlig grund til:

- Danmark er de første, der får den her nye kampvogn, og der er rigtig mange komponenter i den, som der er rigtig mange andre lande, der er interesserede i.  Så der er noget national sikkerhed, men også noget international sikkerhed i, at man ikke skal have ud, hvad der er i de her kampvogne, forklarer Frederik Lindhardt, der er næstkommanderende i 1. kampvognseskadron hos Jydske Dragonregiment.

Det handler om både national og international sikkerhed, når Forsvaret ikke vil afsløre, hvad de nye kampvogne præcist gemmer på af udstyr, forklarer Frederik Lindhardt, der er næstkommanderende i 1. kampvognseskadron hos Jydske Dragonregiment. Foto: Nanna Lykke Smith Rasmussen, TV MIDTVEST

Af samme årsag kan han ikke komme præcist ind på, hvad de nye kampvogne har af tricks i ærmet, men lidt kan han dog afsløre.

- Man er gået fra noget meget analogt til noget digitalt, og det giver en masse muligheder. Men det giver også nogle begrænsninger i forhold til uddannelse, så nu skal vi uddanne på en masse nye, og det er også derfor vi er her i Oksbøl i dag, fortæller Frederik Lindhardt.

Den samlede pris for udskiftningen af kampvognene forventes at være mellem halvanden og to milliarder kroner.

02:25

Se indslaget om de nye kampvogne her. 

Luk video