For første gang i Holstebro: Nu er priden i gang

Se programmet for lørdagen festligheder her.

Priden består af flere festlige indslag, men en parade gennem Holstebro er dagens højdepunkt.
Priden består af flere festlige indslag, men en parade gennem Holstebro er dagens højdepunkt.
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Regnbueflag, festlige farver, mangfoldighed og godt humør skal fylde gaderne i Holstebro i dag. 

Priden i Holstebro er nu skudt i gang foran Musikhuset i Holstebro, og mange er allerede mødt op i festlige farver i lørdagssolskinnet. 

- Det er simpelthen så spændende, og det er lidt nervepirrende, og jeg glæder mig rigtig meget, siger Mads Madsen, som er frivillig i organisationen AURA og én af initiativtagerne til Holstebros første Pride-fest. 

Mads Rørdam Madsen, AURA, Pride
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Han er selv opvokset i Holstebro, og han mener priden er et tegn på, at LGBT+ personer er mere velkomne i byen, end tidligere. 

- Før i tiden, der har det jo været sådan, at man var nødt til at flytte væk fra de mindre byer, specielt i Vestjylland, for at finde et miljø. Men lige så stille og roligt, så er der jo begyndt at komme et miljø her i Holstebro også, og det er blevet nemmere. Der er ikke lige så mange blikke, og der er ikke lige så mange kommentarer, som der har været, siger han. 

Lars Oskan-Henriksen har taget turen fra København til sin hjemby Holstebro for at deltage i festen. 

Han har i 10 år stået i spidsen for Copenhagen Pride, og derfor er en pride-parade i hjembyen noget ganske særligt. 

Lars Oskan-Henriksen, pride i holstebro
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

- Jeg også har fulgt med i Pride-bevægelsens opstart her, så jeg har gået og glædet mig til det her. Jeg har for længst skrevet det i kalenderen og sagt, at den her weekend skal jeg selvfølgelig være her, siger Lars Oskan-Henriksen. 

- Det at være fra Vestjylland, og det at være en del af Pride-bevægelsen går op i en højere enhed her i dag. Så det er rørende, og det er bevægende.

Priden fortætter med fest og arrangementer resten af ugen.
Priden fortætter med fest og arrangementer resten af ugen.
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST