Carolines ny begyndelse: Gammel miljøsag og venlig pensionist giver livet mening

I den lille vestjyske by Thyborøn bor 37-årige Caroline Castanie.

Her har hun boet de seneste fem år, efter at valget om at skifte bylarmen i Horsens ud med natur og ro mere eller mindre tilfældigt faldt på fiskerbyen.

-Thyborøn har ikke været et vendepunkt for mig, forklarer hun.

- Det har været starten på mit liv.

For at forstå betydningen af Caroline Castanies ord, skal vi tilbage i tiden. 

En hård barndom og opvækst har betydet, at hun kender psykiatriske afdelinger indefra. Og hun har boet flere år på bosteder, end hun har boet i egen lejlighed.

I dag er hun førtidspensionist, men er glad og trives.

- Jeg synes, det er underligt at kigge tilbage. Jeg kan ikke kende mig selv, hvis jeg ser et billede af mig selv før Thyborøn… Der er spil i mine øjne nu, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg var ikke et helt menneske, før jeg kom til Thyborøn.

Miljøforkæmperen Bjarne Hansen

Caroline Castanie kendte en smule til Thyborøn fra sin far, som tog hende med rundt i landet, da hun var lille.

Han viste hende steder, som havde en historie. Her hørte hun første gang om giftforureningen efter kemifabrikken Cheminova på Høfde 42.

Da hun var flyttet til Thyborøn, hørte hun om miljøforkæmperen Bjarne Hansen, som i årevis, og hans far før ham, har kæmpet for at få giften op af jorden fra flere giftdepoter omkring fabrikken. 

Det fik Caroline til at sætte sig til tasterne og sende Bjarne Hansen en mail, hvor hun skrev lidt om sig selv og spurgte, om hun måtte hjælpe ham i miljøkampen.

Det måtte hun.

I dag tilbringer de to mange timer sammen næsten dagligt og er blevet hinandens bedste venner.

- Bjarne betyder utroligt meget for mig. Han har jo hjulpet mig med at finde meningen med mit liv, mener Caroline Castanie.

Glæden over at have fundet et dyrebart venskab er gensidig.

- Hun er kommet så langt ind, at jeg ser hende lidt som min datter i det spil der. Og det kan hun så protestere over, alt det hun vil, men hun er med i familien nu, fastslår Bjarne Hansen.

Forureningssagerne giver mening

I løbet af Caroline Castanies fem år i Thyborøn har hun fået forureningssagerne efter Cheminova tæt ind på livet. 

Det er ofte det første, hun tænker på om morgenen, når hun står op, og det sidste hun tænker på, inden hun går i seng om aftenen. Men det gør ikke noget, mener hun.

- Forureningssagerne betyder, at jeg har et mål og et større formål. Det betyder, at når jeg går i seng om aftenen, så føler jeg, at jeg har gjort en forskel, forklarer hun.

Udover at holde styr på mange af Bjarne Hansens dokumenter om giftsagerne, så er det også hende, der forsøger at holde overblikket over hans travle kalender og aftaler med journalister og politikere og mange andre. Hun dokumenterer deres arbejde, og så har hun en mere kunstnerisk tilgang til at sætte fokus på giftproblemerne.

For eksempel lavede hun på et tidspunkt en dukke, der skulle forestille den daværende miljøminister Esben Lunde Larsen, som gjorde sig bemærket hos aktivisterne ved ikke at besøge Høfde 42. Dukken satte hun i en redningskrans og ud på høfden under et besøg af flere politikere.

- Jeg synes, det er så vigtigt at få noget humor med. Og det endte jo med, at de andre politikere tog billeder af dukken og sendte dem til Esben Lunde Larsen. Og han var den eneste, der ikke var der, griner hun og fortæller, at hendes gimmick faldt i god jord hos politikerne.

”I lære” som ravsliber

Udover giftsagerne har Caroline Castanie også adopteret en anden af Bjarne Hansens store interesser, nemlig hans kærlighed til rav. Bjarne Hansen har Ravhuset i Thyborøn, hvor der hvert år kommer turister for at se og købe rav.

Og når Caroline Castanie ikke hjælper til med forureningssagerne, så hjælper hun med at lave ravsmykker og souvenirs.

- Forureningssagerne er meget stressende. Det her er ren ro, fortæller hun, mens hun sliber et lille stykke rav ved en pudsemaskine.

Interessen for havets guld giver også anledning til mange gåture ved havet, hvor Caroline Castanie bliver blæst igennem og leder efter ravklumper.

Fremtidsudsigterne er blevet lysere og håbefulde, efter mødet med Thyborøn, Bjarne Hansen og miljøsagerne.

Fra et hårdt liv med mange nedture i Østjylland til et nyt liv i Thyborøn har Caroline Castanie fået håb for fremtiden.

- Jeg synes, det er spændende. For første gang i mit liv synes jeg, det er spændende at være i live. Og jeg GLÆDER mig til at se, hvad der venter mig i fremtiden, slutter hun med masser af liv i øjnene.