375 millioner var alt for lidt: Regionen beder om økonomisk hjælp til Høfde 42

Region Midtjylland var egentlig klar til at rense Høfde 42, men budgettet holdt ikke. Så nu beder man igen staten om flere penge, inden arbejdet kan gå i gang.

2:41
Halfdan Sckerl, Projektleder arbejder på Jordforureningskontoret hos Region Midtjylland. Her er man mere end klar til at begynde at rense Høfde 42, men man mangler penge for at kunne hyre et firma til opgaven.
Foto: Jakob Fenger, TV MIDTVEST

”Vi renser op”.

Beskeden på Halfdan Sckerls arbejdstøj er ikke til at tage fejl af. For til daglig er han projektleder hos det kontor hos Region Midtjylland, der arbejder med at fjerne jordforurening.

Men lige nu matcher trøjens budskab ikke rigtig virkeligheden ved Harboøre:

100 ton kemikalier ligger ved Høfde 42 på Harboøre Tange.

Et problem, der har fyldt i årtier. Og i efteråret blevet løsningen igen udskudt.

- Jeg er utålmodig. Vi ville rigtig gerne have været i gang sidste år, hvor vi desværre måtte aflyse. Lad os bare komme i gang med det samme, siger Halfdan Sckerl.

Frygtelig træls forsinkelse

I efteråret troede regionen ellers lige, at det var ved at lysne. Man havde 375 millioner kroner og var klar til at finde en virksomhed, der kunne begynde at rense Høfde 42.

Men 375 millioner viste sig at være alt for lidt. I september viste et råt overslag, at man nok nærmere skulle forvente, prisen ville nærme sig 600 millioner kroner.

Så regionen var reelt tvunget til at aflyse det udbud, der var i gang. Pengene manglede simpelthen.

- Det var frygtelig træls. Vi var så tæt på at kunne gå i gang.

- Vi har klar til i princippet at trykke på knappen, så det var virkelig nedtur, når vi endelig var nået der til efter så mange års kamp, siger Bent Graversen (V).

Beder staten om flere penge

Venstremanden er formand for Region Midtjyllands udvalg for Regional Udvikling.

Og så bor han i Lemvig Kommune blot 25 kilometer fra en af landets største generationsforureninger.

Han og regionen er nu klar med en klar opfordring til staten. Der skal flere millioner fra staten til, hvis man skal rense kemikalierne fra det tidligere Cheminova.

- Er du sikker på, I kan få dem?

- Nej, det er jeg på ingen måde sikker på. Jeg synes bare ikke, vi kan sidde på hænderne og vente på, den her proces kommer videre, siger Bent Graversen.

Socialdemokratiet tøver med flere penge

Regionspolitikerne forsøger lige nu at få flere penge fra kollegaerne på Christiansborg.

I finansloven for 2021 afsatte den socialdemokratiske regering og dens støttepartier i alt 630 millioner frem 2025 til at gøre op med generationsforureninger som den på Harboøre Tange. 

Og i regeringsgrundlaget for den nye regering lægger man da også op til, at "regeringen vil gennemføre oprensning af generationsforureninger i overensstemmelse med aftalen herom”.

Anne Paulin og Socialdemokratiet vil ikke love flere penge nu og her, for det er en generelt udfordring i samfundet, at priserne stiger.
Anne Paulin og Socialdemokratiet vil ikke love flere penge nu og her, for det er en generelt udfordring i samfundet, at priserne stiger.
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Alligevel skal regionen ikke bare uden videre forvente, der kommer flere penge. Det fortæller den socialdemokratiske miljøordfører, Anne Paulin, der er valgt i Skive-kredsen.

- Det er rigtig rigtig ærgerligt, at den oprydning bliver så meget dyrere. Det er desværre et grundvilkår i vores økonomi lige nu, at budgetterne skrider som følge af energipriser og inflationen. Derfor har jeg heller ikke med et fingerknips nogle penge, jeg kan give nu og her, siger Anne Paulin.

SF er mere rundhåndede

Mere rundhåndede er de hos SF, der ligesom Socialdemokratiet var med i finansloven for 2021.

SF's politiske ordfører og klimaordfører, Signe Munk, er SF's frontfigur i det midt- og vestjyske. Hun understreger, SF er klar med flere penge.

- Det kan du tro, vi er. Vi har jo foreslået, at man arbejder med en underskudsgaranti i forhold til energipriserne, siger Signe Munk.

Regionspolitiker håber på statsgaranti

Netop den model er Bent Graversen også fortaler for. 

Det skaber nemlig for stor usikkerhed om den endelig pris på renseprojektet, når energipriserne svinger så meget. 

Der kunne det være rart med en statslig underskudsgaranti.

- Usikkerheden er i virkeligheden den værste fjende. Hvem tør at sige, hvad energiprisen vil være i 2025 og 2026, når vi skal køre den her oprensning? siger Bent Graversen.

Hvis alt går, som regionen håber, kan rensearbejdet begynde i slutningen af 2024 eller begyndelsen af 2025.