Tre nye tiltag skal gøre op med diskrimination af elever på omdiskuteret skole

Herning Kommune kom på kant med loven, da de sidste år oprettede en ny afdeling af Herningsholmskolen i det udsatte boligområde Holtbjerg.

63 ud af 64 af eleverne på den nye afdeling var tosprogede, og det fik Institut for Menneskerettigheder til at klage til Ligebehandlingsnævnet. Instituttet mente, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling, fordi kommunen fordelte elever ud fra etnicitet.   

Men nu har de to parter indgået et forlig, og Herning Kommune har iværksat tre initiativer, der skal gøre op med diskrimination af eleverne. 

- Vi anerkender, at etnicitet var en del af vores begrundelse for den beslutning, vi tog, og at vi utilsigtet kom på kant med loven i forhold til at diskrimere nogle børn, siger Dorte West (V), der er formand for børne- og familieudvalget i Herning Kommune og fortsætter:

- Vi har taget klagen alvorligt og truffet tre beslutninger i udvalget, som er med til at imødekomme nogle af de kritikpunkter, der er kommet.

Børn kan skifte afdeling

Det første af tiltagene går ud på, at det nu bliver muligt for børnene på Herningsholmskolens Holtbjergafdeling at skifte afdeling, hvis de ønsker det.

Da Holtbjerg-afdelingen blev oprettet, blev nogle børn tvunget ud af deres gamle klasser, fordi de skulle gå her, og det erkender udvalgsformanden.

- Da vi startede skolen op, havde vi et ønske om, at man skulle starte med et vist antal børn. Vi holdt lidt fast på, at nogen børn på bestemte adresser hørte til den ene skole, mens andre hørte til den anden. Der er vi kommet til at diskriminere i opstarten, og det er det, vi bløder op på, fordi det har været en fejl, siger Dorte West.

For at skifte afdeling skal en række kriterier være opfyldt. Det er kriterier, som skal laves af skolebestyrelsen.

- Vi har bedt skolebestyrelsen om at fastlægge nogle principper for, hvornår man kan ansøge om at skifte klasse eller mellem de to matrikler på Herningholm. Skolelederen kan så lave individuelle, konkrete vurderinger på baggrund af dem fra barn til barn, siger udvalgsformanden.

Sprogtest og følgeforskning

Et andet tiltag er at sprogteste eleverne for at sikre, at de ikke bliver dårligere end eleverne på kommunens andre skoler.

- Vi har lavet sprogscreening på alle børnene og på bagggrund af det, vurderer man, hvad der kan være af behov for særlige tiltag. Det er der afsat ressourcer til, og så laver man igen screening i juni for at følge udviklingen, siger Dorte West.

Det tredje og sidste tiltag er følgeforskning, hvor der bliver kigget på, om ressourcer og tiltag virker, så erfaringerne på Herningsholmskolen også kan komme ud på kommunens andre skoler.

Med de tre tiltag iværksat glæder Dorte West sig over forliget med Institut for Menneskerettigheder.

- Jeg er rigtig glad for det. Så kan vi få trukket en streg i sandet og kigge fremad og få ro på skolen. Det har ikke været vores hensigt at lave forskelsbehandling.

- Skolen har fået en god start, og det er min vurdering, at børnene trives og udvikler sig. Nu har vi har sat nogle ting i gang, som vi vil følge op på, og så vil vi se efter, om der er noget, vi ikke har fået øje på, siger hun.