Kenneth drømmer om ny protese, så han kan bade med sin datter – men kommunen vil ikke bevilge det

Da Kenneth Hartmeyer ansøgte om en protese, der kunne tåle vand, fik han at vide, at han kunne tage regnbukser på, hvis han ville bade sin datter.

Når man har en datter på to år, så er der visse aktiviteter, der hører til. Hun skal i badekar, lære at svømme, og måske bade lidt ved stranden. De ting vil Kenneth Hartmeyer fra Herning gerne være med til, men som det ser ud lige nu, må hans kæreste gøre de ting.

Kenneth Hartmeyer har fået amputeret sit ben fra låret og ned, da han fik kræft som 18-årig. I dag er han 33 år og har en benprotese, som er tilstrækkelig på hans arbejde, men det er ikke designet til en aktiv livsstil, som han også dyrker - og så kan det ikke tåle vand.

- Jeg vil gerne kunne gøre helt basale ting med min datter. Gå i bad og tage i svømmehallen med hende. Min fritid bruger jeg også meget i naturen, hvor jeg blandt andet dykker. Derfor ansøgte jeg om en knæ-protese, der kunne tåle vand og holde til aktivitet, fortæller Kenneth Hartmeyer, der tidligere har været til EM i atletik som spydkaster.

Han ansøgte Herning Kommune om et Genium X3-knæ, som er det bedste på markedet. Det ved Kenneth Hartmeyer, for han arbejder som ortopædist, hvilket er en person, der laver hjælpemidler til blandt andet folk med et amputeret ben. Knæet koster 534.000 kroner. 

quoteDe svarede, at jeg kunne tage regnbukser på eller andet beskyttelse, når jeg skal bade mit barn.

Kenneth Hartmeyer, Herning

Det ville kommune ikke finansiere, så protese-byggeren måtte nøjes med et C-leg 4, som koster 209.000 kroner. Et knæ, der kan mange ting, men ikke de ting, som Kenneth Hartmeyer gerne vil.

- Kommunen gav afslag, fordi jeg var tilpas afhjulpet med et knæ, der var dårligere. Det var ikke et krav, at jeg skulle bade min datter. Det kunne min kæreste jo gøre. Det var heller ikke et krav, at jeg skulle kunne dykke og gå i svømmehallen. Det var en fornøjelse, der ikke var nødvendig, fortæller han.

Tag regntøj på i badeværelset

I weekenden kunne TV MIDTVEST fortælle om den 14-årige Filip Thinggaard fra Aulum, som fik amputeret sit ene ben på grund af kræft. Han vil gerne kunne løbe og spille fodbold med sine kammerater, og han ansøgte også om et Genium X3-knæ, men fik også afslag.

I Ikast-Brande Kommune kunne Morten Klein til gengæld få den dyre protese helt uden problemer.

Derfor undrer Kenneth Hartmeyer sig over, hvorfor Herning Kommune ikke vil bevillige ham og Filip Thinggaard det dyre knæ. Han er især uforstående overfor kommunens afvisninger.

- De mente, at hvis jeg ville bade med mit datter, kunne jeg gøre det uden protesen. Men det er svært at humpe rundt på et glat badeværelsesgulv og løfte en lille pige op af et badekar på et ben, siger den tidligere spydkaster, der svarede Herning Kommune tilbage med sin argumentation.

- De svarede, at jeg kunne tage regnbukser på eller andet beskyttelse, når jeg skal bade mit barn. Det, synes jeg, ikke er menneskeligt.

quoteHvis vi bruger mange penge på én person, er der andre steder, hvor vi skal smøre laget tyndere ud.

Anne Marie Søe Nørgaard, formand, Social- og Sundhedsudvalget, Herning Kommune, Venstre

Sagen endte i Ankestyrelsen, hvor Kenneth Hartmeyer heller ikke fik bevilliget et Genium X3-knæ med begrundelsen, at han var tilpas afhjulpet på sit arbejde.

- Der er ikke et pengetræ i kommunen

I Social- og Sundhedsudvalget i Herning Kommune sidder formanden Anne Marie Søe Nørgaard (V). Her foretager de en afvejning hver gang, nogle anmoder om for eksempel en benprotese.

- Jeg kan ikke gå ind i enkelte sager, men i alle sager bliver der foretaget en faglig vurdering. Skal det være det elektroniske knæ, der koster 200.000 eller 500.000. Vi skal vurdere, om den merværdi, et dyrt knæ giver, også er økonomisk forsvarligt at bruge penge på, siger formanden.

Kenneth Hartmeyer er ikke tilfreds med sin afgørelse, når han kan se i andre kommuner, at personer med et amputeret ben nemt kan få et Genium X3-knæ. Han savner transparens fra Herning Kommune.

- Når jeg har spurgt kommunen om, hvad det vil kræve for at være berettiget, svarer de, at de ikke ved det, for det er en individuel sag. Men hvordan kan de sige ja eller nej, hvis de ikke ved, hvad de går efter? Der burde være retningslinjer for afgørelserne, fortæller protesebyggeren.

Da TV MIDTVEST onsdag spurgte Anne Marie Søe Nørgaard, hvad det kræver at få protesen til 500.000, kunne hun ikke give en præcis begrundelse.

 - I Herning Kommune har vi en pose penge at gøre med, og der er mange borgere der skal have hjælp. Hvis vi bruger mange penge på én person, er der andre steder, hvor vi skal smøre laget tyndere ud. Der er ikke et pengetræ i kommunen.

- Kan det økonomisk forsvares at give en borger noget, der er dobbelt så dyrt. Er virkningen så stor, at der skal betales så meget mere? Det er de afvejninger, vi vurderer efter hele tiden, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget.

Du kan herunder se indslaget om Morten Klein fra Ikast-Brande Kommune, der fik et Genium X3 knæ uden problemer.

Filip Thinggaard har fået afslag på dyr benprotese af Herning Kommune. I nabokommunen er historien en anden.
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST