Thy med succes i hovedstaden

Thy med succes i hovedstaden

Et projekt, der skal fortælle historier fra Thy gennem lokale produkter, er i dag åbnet i København med mange besøgende.

Torvehallerne i København har i dag været flot besøgt af mange Thyboer og andre interesserede. Årsagen er, at Thy Turistbureau fredag efter middag har åbnet en bod i Torvehallerne. ”Thyboden” er en satsning fra turistforningens side, som skal satte Thy om og omegn på landkortet. Ideen virker allerede til at være en succes, skriver Thisted Dagblad.

- Det væltede ind med mennesker efter åbningen. De ville købe alt, selv inventaret ville de købe, siger formand for Thy Turistforening, Henning Holm, til Thisted Dagblad.

Det er ikke første gang, at Thy rykker ind i København. Siden 2012 har foreningen haft egen butik på strøget og holdt arrangement på rådshuspladsen. I dag var det så i torvehallerne, hvor der blev reklameret for Thy. Her var der blandt andet smagsprøver fra Niels & Sinnes Univers, Thisted Bryghus og Vildsund Blue, som ikke kun blev taget godt imod af de mange fremmødte thyboer.

- Mange, jeg har snakket med kender os fra de tidligere arrangementer. Og hvis det fortsætter sådan, så bliver vi her også længere end de seks måneder, som vi i første omgang har lejet os ind her. Jeg har nok hilst på 150-200 thyboer i dag. Jeg tvivler på, at der er flere thyboer tilbage i Thy, siger Henning Holm.

Projektet, der har til formål at fortælle fra historier fra Thy via lokale produkter, har Thy Turistforening sat 600.000 kroner af til.