Sådan dækkes dine stormskader

Er du en af de uheldige, der fik besøg af stormen Gorm, er her et par gode råd.

Foto: Nadja Jørgensen

    
* Forsikringen dækker som udgangspunkt skader, som skyldes storm, hvis der har været vindstød på over 17,2 meter i sekundet.
    
* Skader på huse dækkes af husforsikringen, mens indboforsikringen dækker skaderne på inventaret i huset.
    
* Forsikringsselskabet dækker de nødvendige udgifter til midlertidige reparationer, som kan forebygge yderligere skader.
    
* Gem dine kvitteringer fra udgifterne til de midlertidige reparationer.
    
* Tag billeder af skaderne, så forsikringsselskabet kan se omfanget af skaderne.
    
* Smid ikke de ødelagte genstande ud, før forsikringsselskabet har givet grønt lys.
    
* Forsikringen dækker ikke løse genstande, der er blevet ødelagt i stormen. Det gælder havemøbler, krukker, grill, havetrampoliner med mere.
    
Kilder: Alka Forsikring, forsikringsvejret.dk, forsikringogpension.dk
    
/ritzau/