Polakker stjal lastbil

Natten til lørdag forsøgte en gruppe polakker at stjæle en lastbil i Herning.

Blaablink (politi).jpg

Det er svært at køre fra politiet, hvis man har gjort noget ulovligt. Men det er nærmest umuligt, hvis køretøjet man flygter i, er en lastbil. Alligevel var det tæt på at lykkes for et gruppe polakker natten til lørdag.

Fredag aften stal de en lastbil fra et firma i Herning. Tyveriet blev straks meldt til Politiet, som også fandt lastbilen ved Tvis ved 23.30-tiden, og forsøgte at få den stoppet. I et forsøg på at stikke af, kørte tyvene lastbilen ud over et jordstykke ved Halgård, men det resulterede i, at lastbilen satte sig fast. De to mænd i førerhuset hoppede ud, og stak af til fods hen mod et beboet område.

Nysgerrige borgere hjalp gerningsmandenKort efter ankom en hundepatrulje, som gik på jagt efter gerningsmændene. Men fordi en masse nysgerrige beboere var gået ud af deres huse, mistede hundene færden af de to tyve. Derfor endte Politiet med at droppe sagen.

Anholdt ved en tilfældighed

Flere timer senere stopper den samme hundepatrulje en polsk indregistreret BMW. Det viser sig, at føreren af bilen er den mand, der stak af fra den stjålne lastbil. De to i bilen blev derfor anholdt. Kort tid efter opdager en anden politibil to mænd der går rundt ved Storåen i Holstebro. De forsøger at stikke af uden held, og da betjentene kommer tæt på, kan de se, at en af gerningsmændene har en hue på, som stammer fra det firma, som fik stjålet en lastbil. Også de to blev anholdt.

Nu arbejder politiet på at finde beviser for, hvad de fire mænd har bedrevet i løbet af fredag aften.