Ny aftale skal sikre hurtigt internet til alle

Samtlige partier indgår aftale om fremtidens telepolitik, der skal fremme god mobil- og bredbåndsdækning.

Minister Lars Chr. Lilleholt møder pressen ved Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i København. Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix

Alle Folketingets partier er enige om nyt teleforlig, der udvider bredbåndspuljen og skal fremtidssikre mobildækningen.
    
Det seneste forlig er fra 1999. Dagens aftale lægger sig tæt op ad regeringens udspil, der kom i marts.    

Læs også Landdistriktsformand glæder sig over udsigt til bedre mobildækning

- Det betyder rigtig meget med god mobildækning og god bredbåndsdækning, det er vi med til at sikre mere af med denne aftale.
    
- Vi er enige om at skabe bedre rammer for udrulning af 5G, og jeg er glad for, at det er så stort et hold, der står bag aftalen, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
    
Bredbåndspuljen tilføres yderligere 60 millioner kroner, så der i alt er 100 millioner kroner i år til at sikre bedre internet i Danmark.
    
Den skal fremover målrettes de tyndt befolkede områder, da markedet selv har en interesse i at udbrede bedre internet i de større byer.

Overblik over aftalen

Her kan du blive klogere på, hvad det nye forlig indeholder:
    
  • Det er i udgangspunktet markedet selv, der skal udrulle telenet i Danmark. Det offentlige skal kun blande sig, der hvor markedet kan have vanskeligt ved at nå ud.
  • Bredbåndspuljen forøges med yderligere 60 millioner kroner i 2018, så der er 100 millioner kroner i år.
  • Det målrettes i højere grad tyndt befolkede områder. Hidtil har 12 procent af adresserne, som har fået tilskud, ligget i byzoner, og 24 procent af tilskudsmidlerne er blevet brugt i hovedstadsområdet.
  • Målsætningen er, at alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med en hastighed på mindst 100/30 Mbit/s. I 2017 havde 89 procent adgang til samme hastighed.
  • Kommunerne skal sikre bedre rammer for udrulningen af digital infrastruktur, herunder i forhold til masteleje.

Målsætningen er, at alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med en hastighed på mindst 100/30 Mbit/s.
    
I 2017 havde 89 procent adgang til samme hastighed.
    
Parterne er også enige om at udarbejde en national handlingsplan for udrulning af 5G i Danmark.

I løbet af de næste tre til fem år ventes det, at 5G, der er næste generations mobilteknologi, introduceres i Danmark. 5G er op til 100 gange hurtigere end det nuværende 4G-net.

5G

  • Danmark halter efter resten af Skandinavien, når det kommer til at gøre klar til 5G, men det skal der rettes op på nu.
  • Det er næste generations mobilteknologi og op til 100 gange hurtigere end det nuværende 4G-net.
  • I løbet af de næste tre til fem år ventes det, at 5G introduceres i Danmark.
  • Derfor nedsættes et nyt brancheforum. Det skal gøre klar til 5G, nedbryde barrierer og se på et nyt testmiljø.

Danmark halter efter resten af Skandinavien, når det kommer til at gøre klar til 5G, men det skal der rettes op på nu. Derfor nedsættes et forum, der skal se på det.
    
- Vi skal på omgangshøjde, regeringens ambition er, at Danmark skal være i elite, siger Lars Christian Lilleholt.
    
Regeringens spillede i marts ud med et dækningskrav forud for efterårets auktioner af frekvenser, men det er ikke en del af torsdagens aftale.
    
- Der er nogle detaljer, der skal forhandles endeligt på plads. Jeg oplever ikke stor uenighed om det.
    
- Vi sender med forliget et klart signal om, at pengene skal tilbage til statskassen, siger Lars Christian Lilleholt.

Frekvenser

  • Frekvensauktioner var en del af regeringens udspil, men parterne har ikke kunnet blive enige om dækningsgrad, og hvad der skulle ske med indtjeningen.
  • Derfor ventes det i en delaftale om et par uger.
  • Frekvenserne er populært sagt de "motorveje i luften", som selskaberne bruger for at sende mobilsignaler rundt. Selskaberne betaler staten for at benytte frekvenserne. 

Parterne er endnu ikke blevet enige om dækningskravene, eller om indtjeningen skal gavne staten eller selskaberne, der så kan bruge pengene på investeringer.
    
Det handler blandt andet om, at der er nogle ubeboede øer, hvor det ikke giver mening at stille krav om dækning med bredbånd.
    
Frekvenserne er populært sagt de "motorveje i luften", som selskaberne bruger for at sende mobilsignaler rundt. Selskaberne betaler staten for at benytte frekvenserne.

Læs også Bente ser frem til bedre mobildækning: Kan ikke bruge mobilen indendørs