Dom i sag fra Viborg: Mand udvist af Danmark for stenkast mod Rasmus Paludan

En 24-årig mand fra Syrien skal 60 dage i fængsel og udvises efterfølgende. Han blev ved retten i Viborg dømt for at have ramt Rasmus Paludan i hovedet med en sten.

Rasmus Paludan i forbindelse med en tidligere demonstration i Skive. Foto: Claus Rud Jensen. TV MIDTVEST

En sten fløj gennem luften og ramte den kontroversielle politiker, lederen af Stram Kurs Rasmus Paludan, på siden af hovedet. 

Han erkendte sig skyldig i det store hele.

Linette Lysgaard, anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands politi. 

Det kostede i dag en 24-årig mand fra Viborg 60 dages ubetinget fængsel samt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i seks år.

Stram Kurs filmede selv overfaldet. Du kan se det her. 

Manden er fra Viborg, men er syrisk af oprindelse. Dommen blev modtaget med tilfredshed hos anklagemyndigheden.

- Han er dømt i overensstemmelse med min påstand, så det kan jeg vist kun være tilfreds med, lyder det fra Linette Lysgaard, senioranklager ved anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.

Læs også Anholdt for vold mod Rasmus Paludan i Viborg

- Han erkendte sig skyldig i det store hele. Han erkender, at han har kastet en sten efter Rasmus Paludan, som ramte Paludan i nakken, forklarer Linette Lysgaard til TV MIDTVEST. 

Viborg Stifts Folkeblad skriver, at den dømte ankede strafudmålingen og udvisningsdommen til landsretten, men han ankede ikke skyldsspørgsmålet. 

Skete i Viborg

Det var i forbindelse med en demonstration på Ellekonebakken i Viborg den 13. april i år, at Rasmus Paludan, leder af partiet Stram Kurs, blev ramt af stenen. 

Rasmus Paludan var i Viborg for at afholde en anmeldt demonstration. Her var cirka 100 personer mødt frem. En af dem var den nu dømte 24-årige mand, der er bosat i Viborg. 

I forbindelse med demonstrationen måtte politiet foretage i alt tre anholdelse, da der opstod tumult. Den ene var den mand, der i dag sad på anklagebænken ved retten i Viborg. De to andre anholdte overtrådte ordensbekendtgørelsen.  

Den dømtes advokat Joan Colding ønsker ikke at udtale sig i sagen. TV MIDTVEST har forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Paludan. Det er endnu ikke lykkedes. 

01:42

En mand blev ved retten dømt til fængsel og udvisning. Han slog 

Luk video
04:45

Rasmus Paludan demonstrerede i foråret flere forskellige steder i Midt- og Vestjylland. Besøget i Skive skabte problemer for flere borgere. 

Luk video