Mand blottede sig for 12-årig i Skjern

Mand blottede sig for 12-årig i Skjern

En mand blottede sig mandag eftermiddag over for en 12-årig pige.

En blotter er på fri fod i Skjern-området. Mandag eftermiddag trak en mand bukserne ned og blottede sig for en 12-årig pige. Det oplyser politikommissær Bjarne Højgaard fra Lokalpolitiet i Ringkøbing.

Lidt før kl. 16 cyklede pigen vest for Kong Hans' bro på en cykelsti, hvor hun traf den afrikansk-udseende mand.

- Han spørger hende, hvor gammel hun er, og hun svarer, at det ikke rager ham. Så trækker han bukserne ned, og hun cykler hjem og fortæller, hvad der er sket, forklarer Bjarne Højgaard.

Muligvis afrikaner

Ud fra pigens beskrivelse har politiet et signalement af manden. Han er mørk i huden - muligvis afrikaner - 50-60 år, 170-175 centimeter og talte gebrokkent dansk. Han havde et gråt fipskæg og havde en grå, langærmet striktrøje, blå cowboybukser og en sort strikhue på.

Har du set eller hørt noget, sidder politiet klar på telefon 1 1 4.