Hurtigste bededag endte skuffende for rally-helt

Den lokale rally-helt Ole Bech fra Viborg Motor Klub endte på en fjerdeplads til anden afdeling af DM i RallyCross.

Foto: Morten Thomsen TV MIDTVEST

En af Store Bededags mange traditioner er Bededagsløbet på Løvelbanen, og selvom resultatet ikke helt gik helt som det skulle for den lokale helt, var den gode stemning ikke let at køre udenom.

Disciplinen rallycross er et baneløb på en kombination af jord og asfalt, og de forskellige heats varer kun mellem to og fire minutter. Og en af dem, der skulle forsøge at komme først på den specielle bane, var Ole Bech fra Viborg. 

- Jeg startede med at køre folkeræs i '89. Det er jo interessen for bilerne, for motorsporten og for lidt fart, siger rallykører Ole Bech.

Den gamle Løvelbanen er en af de helt gamle i klassen. Den har rundet sin 70-års fødselsdag. Og flere af tilskuerne er meget loyale.

- Jeg har været med til løb i en 30 år nu. Det er fordi, jeg godt kan lide det ræs på banen, lyden, støvet og stemningen, siger tilskuer Benny Lybeck fra Viborg, og konstaterer tørt.

- Store Bededag det er herude.

Også Ole Bech holder af den gamle bane.

- Det er jo min hjemmebane og en helt særlig bane for mig. Her vil man gerne vise, at man godt kan være med i den rigtige ende. 

Desværre for Ole Bech ender han dagen lige uden for podiet. På sidste omgang bliver han overhalet og må tage til takke med en fjerdeplads. 

- Den gik ikke denne gang, men vi prøver igen næste år, siger Ole Bech .

02:36

Store Bededag byder på mange traditioner. En af dem er St. Bededagsløbet på Løvel Banen ved Viborg, der er Danmarks ældste motorsports-arrangement indenfor banesporten.

Luk video