Går i dialog om Gødstrup-køkken

Bent Hansen og Henning Vestergaard vil gerne tage debatten med køkkenpersonalet - men vil ikke love, at der kommer et køkken i det nye supersygehus.

040713_Sygehuskeokken.jpg

Regionsrådsformand Bent Hansen og direktøren for Hospitalsenheden Vest, Henning Vestergaard, har sagt ja tak til at mødes med det utilfredse køkkenpersonale på hospitalerne i Herning og Holstebro.

Personalet er stærkt utilfredse med, at Region Midtjylland overvejer at bygge det nye supersygehus i Gødstrup uden et køkken, og onsdag sendte de derfor et åbent brev med en invitation til formanden og direktøren.

Og den invitation har de begge tænkt sig at takke ja til.

- Vi kommer gerne og tager en dialog med dem. Vi kan jo se på deres brev, at de er meget optaget af, at vores kostforsyning har en høj kvalitet, og det er vi selvfølgelig også, siger hospitalsdirektør Henning Vestergaard.

Pladsmangel

Bent Hansen og Henning Vestergaard vil dog ikke love, at de dropper overvejelserne om at bygge Gødstrup uden et køkken. Den endelig beslutning er endnu ikke truffet, men de to vil ikke udelukke, at det ender med, at supersygehuset skal have leveret maden udefra.

- Siden beslutningen om Gødstrup er truffet, er der blevet tilført en hel del nye funktioner, og dem skal vi have fundet plads til, siger Henning Vestergaard.

Interiview med hospitalsdirektør Henning Vestergaard:

1:05
Hospitalsdirektoer Henning Vestergaard om Godstrup-koekken

1:57
På grund af pladsmangel overvejer man at bygge supersygehuset i Gødstrup uden et køkken. Men det er et helt uansvarligt sted at spare, mener køkkenpersonalet, og derfor har de skrevet et brev til Bent Hansen og hospitalsdirektøren.