Formand for Vildtforvaltningsrådet udelukker ikke problemulv

Endnu en gang har Storålam mistet får. Denne gang 18 styks over natten. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

01:42

Hør hele interviewet med Jan Eriksen her.

1 af 2

Formand for Vildtforvaltningsrådet udelukker ikke problemulv

Efter endnu et angreb mod får hos Storålam kigger Miljøstyrelsen nu på, om der kan være tale om en problemulv. Formanden for Vildtforvaltningsrådet udelukker det ikke.

Formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, udelukker ikke, at der kan være tale om en såkaldt problemulv, efter at fåreavler hos Storålam, Jørgen Blazejewicz, fredag morgen igen stop op til synet af døde får på markerne. Denne gang 18 styks.

- Det kan der muligvis være tale om. Men jeg er nødt til at forklare, at hvis en landmand er udsat for et ulveangreb, og det bliver konstateret efterfølgende, at det er en ulv, så er der tre forskellige niveauer.

Læs også Problemulve må skydes: Sådan defineres de

- På niveau ét yder man erstatning for det dræbte dyr. Niveau to, hvis der er gentagne tilfælde, kan man få tilskud til hegn, som det er sket i Jørgen Blazejewiczs tilfælde. Og niveau tre, hvis der stadig foregår angreb, så kan man begynde at definere, om der er tale om en problemulv. Der skal jeg selvfølgelig understrege, at en problemulv defineres endeligt af miljøstyrelsen, lyder det fra formanden, der understreger, at man forud for eventuel regulering, skal iværksætte diverse bortskræmningskampanger, lyder det fra formanden, Jan Eriksen.

Det er ikke fastslået endnu, hvad der har været på spil hos Storålam denne gang, men skulle det være ulven, så vil det ikke være første gang. Men selvom Jørgen Blazejewics har prøvet det før, så rammer det ham alligevel.

- Det er et frygteligt syn. Det er helt meningsløst. Selvfølgelig kan der altid ske noget med dyr, der er ude i naturen, men slet, slet ikke sådan noget som det her. Det er fuldstændig vanvittigt, siger Jørgen Blazejewicz.

Problemulv eller ej er Miljøstyrelsens afgørelse

Læs også 21 får dræbt over natten: - Det er et frygteligt syn

Det er Miljøstyrelsen, der i sidste ende skal afgøre, om der er tale om problemulv. Og efter nattens blodige og hidtil største angreb hos Storålam, så vil styrelsen nu kigge på det. 

- Vi er fuldt ud opmærksomme på det meget omfattende og alvorlige angreb hos Storålam. Det er første gang, vi har set et så omfattende angreb og forstår fuldt ud, at det er en rystende oplevelse for husdyrholderen.  Naturstyrelsen har i dagens løb været på ejendommen og har undersøgt angrebet, og vi er i fuld gang med at indhente de oplysninger om de nærmere omstændigheder, som vi skal bruge for - i dialog med husdyrholderen og Naturstyrelsen- at tage stilling til, hvordan fremtidige angreb af denne karakter bedst vil kunne forebygges, og om der i eventuelt det konkrete tilfælde har været tale om en problemulv, skriver Annette Samuelsen, kontorchef hos Miljøstyrelsen, til TV MIDTVEST.

02:39

Jørgen Blazejewicz er ikke i tvivl om, hvem der står bag det største enkeltstående angreb på hans får. Ulve.

Luk video