Folkefest på motorvej

Folkefest på motorvej

Åbningen af motorvejsstrækningen mellem Bording og Funder tiltrak fredag mange mennesker, og børnene fra Engesvang Skole fik lov til at lege på motorvejsbroen.

Fredag blev det nye stykke motorvej mellem Bording og Funder indviet. Flere tusinde var mødt frem, og de fik en unik mulighed for at gå, cykle, lege og danse på motorvejsbroen over Funder Ådal. Børn fra Engesvang Skole holdt i dagens anledning et mini-OL.

- Jeg synes det er fedt, at vi bliver nogen af de første der er ude på motorvejen, siger Mikkel Søndervang Skou, 3. klasse, Engesvang Skole.

Åbningsdagen bød også på musik og andre aktiviteter. Se meget mere om indvielsen af motorvejen i vores udsendelse klokken 19.30.

Se et billedgalleri af folkefesten her: