Fødevarestyrelsen lukker slagteri i Thy: Stærkt uhygiejnisk

Fødevarestyrelsens Rejsehold lukkede fredag en ulovlig slagterivirksomhed ved Snedsted i Thy.

Foto: Arkiv

Fødevarestyrelsen opfordrer alle forbrugere, der har svin, får, lam, geder, hest og kreaturer fra et slagteri ved Snedsted til at kassere varerne. Slagteriet ligger på Tøttrupvej 7 og 9 ved Snedsted og produktionsforholdene er stærkt uhygiejniske. I en pressemeddelelse skriver Fødevarestyrelsen:
- På stedet fandt Fødevarestyrelsen flere færdigpakkede og nedfrosne fødevarer, der indeholdt både fluer, halm og gødningsrester.

I forbindelse med kontrollen blev omkring 300 kilo kød overhældt med grøn destruktionsvæske. 

På stedet fandt Fødevarestyrelsen flere færdigpakkede og nedfrosne fødevarer, der indeholdt både fluer, halm og gødningsrester.

 

Ingen dyrelægekontrol
Fødevarestyrelsen fortæller, at slagtningen og opskæringen er sket i stalden blandt levende dyr og uden den lovpligtige skadedyrssikring. Desuden har dyrene ikke været dyrelægekontrolleret før eller efter slagtningen, og det kan derfor ikke udelukkes, at dyrene kan have været syge på slagtetidspunktet.